Fokus på rekruttering

af Rikke Grossmann

Fokus på rekruttering

af nye ishockeyspillere

 

Ishockeyoplevelsen står og falder med, at vi kan stille med tilstrækkeligt mange spillere hele vejen op gennem systemet. Det kniber det med i dag fordi vi ikke har fået tilstrækkeligt med spillere i de små aldersgrupper. Fremover vil vi sætte skarpt fokus på at rekruttere så vi kan udvikle værktøjer der sikrer at alle årgange kan stille med tilstrækkeligt mange spillere hele vejen op gennem turneringen.

Vi har ansat Palle Thomsen på deltid. Han skal være tovholder på alle de aktiviteter vi sætter i gang. Det er f.eks. Ishockeydagen den 8.september og fremstødet i Tarup Center den 7.september. Men det er også samarbejde med de lokale skoler herunder tilbud til klasserne om at prøve ishockey som et klassearrangement og en skoleturnering til oktober.

Palle får lavet en masse materiale som vi håber i vil hjælpe med at sprede til interesserede. Han vil tit få brug for hjælp til afvikling af aktiviteter for potentielle nye spillere og det håber vi også I vil bakke op om.

Odense Ishockey Klub har i øjeblikket 320 medlemmer hvoraf ca. 200 er ungdomsspillere, Vi kan sagtens være flere både drenge og piger. Derfor er målet at vi i løbet af denne sæson kommer op på 25 U7 spillere, 30 U9 spillere og 35 U11 spillere.  I de kommende sæsoner vil tallene blive justeret op.

Bestyrelsen

 

Seneste nyheder