DANMARK vs SVERIGE i Odense

af Thomas Nielsen

DANMARK vs SVERIGE i Odense

Odense Isstadion lægger is til landskamp mod de regerende verdensmestre fra Sverige onsdag før påske.

– af Anders Holst

Onsdag den 17.04. er den sidste dag med is i Odense Isstadion. Og det er lidt af en lækkerbisken, som er på bordet på sæsonens sidste dag: Danmarks A-landshold møder Sveriges ditto i en kamp i Odense 19.00 den 17.04. Og du er bestemt inviteret!

Kampen er en af 2 kampe mellem Danmark og Sverige 14 dage inden VM i Slovakiet begynder. Og selvom begge hold formodentlig ikke stille i stærkeste opstilling, så vil der være spækket med store navne. Lige nu er der over 90 svenskere, som har fået spilletid i NHL. Læg dertil de stærke svenske navne i KHL, Schweiz og SHL. Der er ganske mange at vælge mellem. Tænk hvis teenagerne Rasmus Dahlin (Buffalo) eller Elias Pettersson (Vancouver) dukker op i Odense. Eller Gabriel Landeskog eller Mika Zibanejad begge med over 30 mål i NHL’s grundspil i denne sæson. Eller en af de mange etablerede svenske NHL-målmænd?

Hos Danmark er Peter Regin, Nicklas Jensen, Jesper Jensen Aabo, Oliver Lauridsen, Nicklas Meyer, Nicolas Jensen, Sebastian Dahm, Mads Christensen, Georg Sørensen, Patrick Bjørkstrand, Emil Kristensen alle færdige med deres respektive turneringer. Dertil kommer, at Frans Nielsen, Mikkel Bødker ikke når slutspillet. Alexander True og Patrick Russell fra AHL kan være mulige deltagere. Vi har  lov til at drømme!

ALLE skal betale entré til kampen og priserne ligger på 110,- for ståpladser og 150,- for siddepladser. Du kan købe din ståpladsbillet gennem dit hold i OIK, hvorved en del af beløbet tilfalder dit (eller dit barns) hold.

Spillere og ledere, som deltager på OIK Påske Camp får en billet af OIK til landskampen.

Vi ses den 17.04.!

Seneste nyheder