Odense Bulldogs tager imod SønderjyskE

af Amanda Rishøj Madsen

Odense Bulldogs tager imod SønderjyskE

Fredag d. 1/2 kl 19.30 gæster SønderjyskE Odense Isstadion.

Der er lagt op til et brag af en fest, når Odense Bulldogs og SønderjyskE løber på isen. Både inde og udenfor banen. Der er nemlig fredagsfest. Dette betyder at dørene allerede åbner kl 18.00, hvor der vil være live musik og Happy Hour frem til kl 19.00. Til aftenens kamp vil der også være gratis entre til studerende, der kan vise et gyldigt studiekort. Dette betyder, at det online billetsalg allerede lukker kl 16.00! Derfor opfordrer vi til, at man køber sine billetter i god tid, da der vil være rift om pladserne. Efter kampen vil der igen være live musik og after-match-party i forhallen, samt senere en afterparty-fest på Heidi’s Bier Bar. Men ikke nok med de mange aktiviteter uden om kampen; der er også lagt op til en spændende kamp.

Sidste gang de to hold mødte hinanden i Odense Isstadion, endte det med at blive en spændende kamp, som måtte afgøres i overtiden. Desværre var det SønderjyskE, der fik skudt pucken i mål, hvilket betød, at det var dem, som tog de 2 point. Men det lykkedes altså Odense Bulldogs at tage 1 point mod Metaligaens top 2 hold.

SønderjyskE var et af de hold, som deltog i Final Four, hvor de røg ud til Frederikshavn White Hawks i semifinalen. Dog rejste de sig flot, da de onsdag tog til Aalborg og vandt med 4-1 på udebane. Det bliver derfor ikke en nem kamp for Odense Bulldogs fredag aften, men heller ikke en umulig opgave, hvilket vi før har set.

I onsdags lykkedes det Odense Bulldogs at bringe sig foran med både 2-1 og 4-2 over Frederikshavn White Hawks, dog var det den sidste kvalitet og disciplin, der manglede, for at Odense Bulldogs havde stået med sejren. Med onsdagens kamp i baghovedet burde Odense Bulldogs, med samme energi og vilje samt mere kvalitet og disciplin, kunne give SønderjyskE kamp til stregen og forhåbentligt forlade isen med en sejr.

 

Vi håber på at se en masse i hallen, som vil være med til at holde en fest og støtte holdet til en sejr.

LET’S GO BULLDOGS

Kommende kampe i Vin Med Kant arena
Odense Bulldogs vs. Frederikshavn White HawksKøb billet online
Odense Bulldogs vs. DanmarkKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Rungsted Seier CapitalKøb billet online

Seneste nyheder