Ny sejr mod SønderjyskE

af Allan Hoffmann

Ny sejr mod SønderjyskE

SønderjyskE blev for tredje gang i sæson besejret. Denne gang med 3-0 på hjemmebane.

Inden kampen var Odense tvunget til at snuppe alle tre point, hvis de skulle hænge fast på Herning i toppen. Odense måtte undvære hele fire spillere, nemlig Nicolai Eriksen og Rasmus Knudsen der er ude med skader, samt Asger Petersen og Christian Larsen, der er udtaget til U20-landsholdet. Derfor havde Odense indkaldt junior-backen Lucas Bjerre Rasmussen som sjette back.

Kampen startede ikke i det vilde tempo. Begge hold var beskedne med afslutningerne, og det var generelt en stille omgang hockey vi fik i første periode. Den største chance kom, da Odense fik powerplay i slutningen af perioden, hvor der ikke blev scoret. Stillingen ved pausen var 0-0, og skudstatistikken var blot 7-5 i Odenses favør.

I anden periode kom der gang i festen. Det var ikke fordi det flød i chancer, men der blev gået langt mere til den sammenlignet med første periode. Odense fik lagt et større tryk SønderjyskE, og det tryk blev kun større, da SønderjyskE tog en to-minutters udvisning. Her trak det op til en Odense-scoring. Den kom godt nok ikke i powerplay, men til gengæld ti sekunder efter SønderjyskE var blevet fuldtallige. Målet blev scoret af Jacob Johnston, som flot hukkede til pucken fra blå linje og fandt vejen til kassen.

Efter scoringen satte SønderjyskE tempoet yderligere i vejret. Kampen blev tættere, men det væltede stadig ikke i chancer – tværtimod.

Mod slutningen af anden periode fik Anthony Camara tildelt en matchstraf. Dermed betød det, at Odense skulle være i undertal i fem minutter. Efter halvandet minut blev der fløjtet til pause, og stillingen var fortsat 1-0.

Odense skulle nu spille tre og et halvt minut i undertal, men det fik heldigvis ingen konsekvenser. Efterfølgende var kampen fortsat meget jævnbyrdig. Der var ingen af holdene, der lænede sig op ad en scoring. Der kunne kort sagt ske, hvad som helst.

Midtvejs i perioden fik Odense så det forløsende 2-0 mål. Pucken blev opsnappet af Jamie Lewis, som lagde den videre til en helt fri Søren Nielsen, der hamrede pucken i nettet til 2-0.

Herefter satte Odense sig på kampen, og det blev kun bedre, da SønderjyskE fik Daniel Hansen udvist i fem minutter og samtidig tildelt en game misconduct.

Til sidst tog SønderjyskE målmanden ud og satte en ekstra markspiller på isen. Det straffede Odense, hvor Dale Mitchell lukkede kampen til 3-0.

KAMPEN I TAL

Odense Bulldogs – SønderjyskE 3-0 (0-0, 1-0, 2-0)
25:36 Jacob Johnston (Jamie Lewis, Nick Walters)
49:00 Søren Nielsen (Jamie Lewis)
59:18 Dale Mitchell (Rasmus Bjerrum) (Tomt mål)

Udvisninger:
Odense: 2 x 2 min., 1 x 5 min., 1 x 20 min. (game misconduct)
SønderjyskE: 6 x 2 min., 1 x 25 min. (matchstraf)

Skudstatistik:
Odense-SønderjyskE 21-13 (7-5, 8-4, 6-4)

1001 tilskuere i Odense Isstadion.

Kommende kampe i Vin Med Kant arena
Odense Bulldogs vs. Herlev EaglesKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Herning Blue FoxKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Rødovre Mighty BullsKøb billet online

Seneste nyheder