Landsholdsdebutant forlænger med Bulldogs

af Thomas Nielsen

Landsholdsdebutant forlænger med Bulldogs

En af vores egne Odense-drenge, 21-årige Rasmus Lyø, har indgået en ny etårig kontraktforlængelse med Odense Bulldogs.

Solen er så småt ved at indfinde sig i Danmark, og den skinner også over Odense Bulldogs, hvor tegningen af næste sæsons trup bliver mere og mere tydelig.

Seneste skud på stammen er en etårig kontraktforlængelse med 21-årige Rasmus Lyø, der fornylig landsholdsdebuterede i rødt og hvidt i de to VM-testkampe mod Letland. Odense-backen går dermed ind til sin sjette sæson på den fynske backlinje, hvor han pt. står noteret for hele 222 kampe.

– Jeg er selvfølgelig superglad for at kunne fortsætte i min barndomsklub. Det var det eneste rigtige for mig, og det går godt i spænd i forhold til min kæreste og mit job som elektriker.

– Jeg vil arbejde hårdt på at udvikle mig yderligere. Ugerne med landsholdet viste mig, at jeg specielt kan arbejde på min hurtighed, eksplosivitet og det at tage hurtige beslutninger i kampens hede, udtaler Rasmus Lyø.

Med Rasmus Lyøs kontraktforlængelse er seks backer nu officielt på plads på næste sæsons holdkort.

Kommende kampe i Vin Med Kant arena
Odense Bulldogs vs. Herlev EaglesKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Herning Blue FoxKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Rødovre Mighty BullsKøb billet online

Seneste nyheder