Nettelbladt valgt til ny kaptajn

af Thomas Nielsen

Nettelbladt valgt til ny kaptajn

Den svenske forsvarsklippe, 28-årige Joakim Nettelbladt, får i den kommende sæson det eftertragtede C på brystet.

Bogstaverne er fordelt til den kommende sæson, som nærmer sig med hastige skridt. Kaptajnrollen overtager svenske Joakim Nettelbladt, der går ind til sin anden sæson som Bulldogs-back efter skiftet fra Troja-Ljungby.

– Først og fremmest er jeg uhyre glad for rollen. Jeg ser det dog ikke rigtigt som en ny rolle, for jeg kommer til at fortsætte ad samme vej som hidtil. Jeg vil fortsat bidrage med hårdt arbejde og altid sætte holdet i forreste række.

– Vi har mange ledertyper på holdet, som presser på for, at alle gør sit yderste i holdets tjeneste. Jeg ser frem mod en ny sæson fyldt med muligheder, udtaler Bulldogs-kaptajn Joakim Nettelbladt.

Hvad angår de assisterende kaptajner, så er der valgt en duo til henholdsvis hjemme- og udekampene. På egen is indtages disse roller af Ryan McDonough og Søren Pedersen, mens Mike Daugulis og Dale Mitchell klarer hvervet på udebane.

Ligapremieren skydes i gang fredag den 18. september, hvor Rungsted Ishockey gæster Bryggeriet Vestfyen Arena.

Kommende kampe i Vin Med Kant arena
Odense Bulldogs vs. Frederikshavn White HawksKøb billet online
Odense Bulldogs vs. DanmarkKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Rungsted Seier CapitalKøb billet online

Seneste nyheder