Nettelbladt sætter stærkt punktum

af Thomas Nielsen

Nettelbladt sætter stærkt punktum

Den svenske hardhitter Joakim Nettelbladt har forlænget sin aftale og vender dermed tilbage til Odense om en uge.

Det er med stor glæde, at vi nu kan løfte sløret for en kontraktforlængelse, der i denne ombæring sætter punktum for den fynske udlændingebesætning. 28-årige Joakim Nettelbladt vender således tilbage til backlinjen hos Odense Bulldogs, når sæsonen skydes i gang om kort tid.

Den hårdføre svensker markerede sig stærkt i den fynske defensiv i den forgangne sæson, og hans tilbagevenden glæder cheftræner Brad Gratton.

– Det er glædeligt at Joakim vender tilbage. Han er meget vigtig for vores hold som en bundsolid back, der giver sig 100% i alle træninger og kampe. Svær at spille imod og træffer altid smarte beslutninger. Han er desuden holdets mand og en vellidt og vigtig figur i omklædningsrummet, udtaler den canadiske Bulldogs-boss.

Nettelbladt selv glæder sig til at tage turen fra sydsvenske Ljungby og tilbage til Odense, hvor han fandt sig godt til rette med kæresten Lina i sidste sæson.

– Både jeg og min kæreste har haft det supergodt i klubben og i byen, og vi glæder os til at vende tilbage. Jeg har en stor revanchesult efter den triste afslutning på sidste sæson, så i år skal vi være med og slås om det endnu længere, udtaler Joakim Nettelbladt.

Den svenske hardhitter har underskrevet en etårig kontraktforlængelse. Han står noteret for 39 Bulldogs-kampe og 14 point før indgangen til den nye sæson.

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Aalborg PiratesKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Esbjerg EnergyKøb billet online
Odense Bulldogs vs. SønderjyskEKøb billet online

Seneste nyheder