Bulldogs forlænger med Lyø

af Thomas Nielsen

Bulldogs forlænger med Lyø

Rasmus Lyø er klar til sin tredje sæson i Bulldogs-regi. Jævnaldrende Simon Nielsen desuden også på kontrakt.

To fra den stærke fynske årgang 1994 er på plads til den kommende Bulldogs-trup. Rasmus Lyø og Simon Nielsen har således indgået kontrakt for næste sæson. For Lyøs vedkommende er der tale om en treårig kontraktforlængelse.

– Vi forventer at Rasmus fortsætter med at tage store skridt fremad. Han ved at det kræver en 100% indsats. Får vi det fra ham, så kan han blive en rigtig god back i ligaen, udtaler cheftræner Pär Johansson.

Ved siden af ishockeyen er Rasmus Lyø i lære som elektriker hos Bulldogs-sponsor ACT Innovation.

– Jeg er naturligvis superglad for, at vi er blevet enige om en treårig forlængelse. Det er her jeg hører til, og aftalen giver mig ro til at satse på både uddannelse og ishockey. Jeg vil i den forbindelse takke ACT Innovation, og jeg ser meget frem til den kommende sæson, udtaler Rasmus Lyø.

Simon Nielsen på kontrakt

Ligeledes 18-årige Simon Nielsen har, på tærsklen til sin 19-års fødselsdag på lørdag, indgået sin første kontrakt efter fire sæsoner i periferien af truppen. I den forgangne sæson var han klar topscorer på 1. divisionsholdet med hele 40 point i 29 kampe.

– Simon har været inde omkring holdet i nogle år nu og har vist en stor vilje og arbejdsindsats. De seneste år har han været en vigtig brik på vores 1. divisionshold, og vi føler at han nu er klar til at tage det næste skridt videre, udtaler Bulldogs-træner Johansson.

Den unge center debuterede helt tilbage i 2010 og står noteret for fem kampe. Han kommer til at optræde i trøje nummer 17.

Kommende kampe i Vin Med Kant arena
Odense Bulldogs vs. Herlev EaglesKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Herning Blue FoxKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Rødovre Mighty BullsKøb billet online

Seneste nyheder