Bulldogs i kamp for OL-billetter

af Thomas Nielsen

Bulldogs i kamp for OL-billetter

Såvel Blaz Gregorc som Maxime Moisand tørnede ud for deres respektive landshold torsdag aften.

Torsdag indledtes OL-kvalifikationen om de sidste billetter til næste års Vinter-OL i russiske Sochi. Det danske landshold, uden Bulldogs i truppen, lagde ud med en forsigtig 2-0-sejr over Ukraine, og satte dermed kursen mod en historisk OL-kvalifikation.

Samme sted, i SE Arena i Vojens, var Blaz Gregorc og hans slovenske holdkammerater også i kamp, og de overraskede med en 4-2-sejr over Hviderusland. Der er dermed lagt op til en højspændt kamp allerede i aften, hvor danskere møder slovenere i en potentielt meget afgørende kamp.

I Riga er en anden ud af i alt tre kvalifikationspuljer også skudt i gang. Her møder de lettiske værter Storbritannien, Kazakhstan og Frankrig. Sidstnævnte med Bulldogs-back Maxime Moisand i truppen. Den lille vævre forsvarsspiller kunne dog ikke forhindre et indledende nederlag mod Kazakhstan.

Så var der straks mere succes for det danske kvindelandshold, som også dyster om OL-billet i slovakiske Poprad. Slovakkerne er klare forhåndsfavoritter, men de undertippede danskere overbeviste med en 2-1-sejr efter dominans på skudstatistikken hele kampen.

Hele tre OIK’ere er med i Slovakiet. Julie Clayton, Jeanette Langsager og Michele Brix Nielsen kæmper således om OL-billetten, og møder i de kommende kampe Norge og Japan.

Det kan blive en historisk weekend for dansk ishockey, men hårdt arbejde venter fortsat forude.

Kommende kampe i Vin Med Kant arena
Odense Bulldogs vs. Herlev EaglesKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Herning Blue FoxKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Rødovre Mighty BullsKøb billet online

Seneste nyheder