Dima sænkede Rødovre

af Søren Kottal

Dima sænkede Rødovre

Et flot hattrick af den lille svensk-russiske hvirvelvind og et ellers godt spillende Rødovre-hold måtte overgive sig i endnu en fremragende kamp

Der var endnu en gang redet op til fest i Odense Isstadion og den røde lygte blev næsten tæt for anden fredag i træk. Det rygtes dog, at op mod 400 måtte gå forgæves ved hovedindgangen. Hockeyfeberen raser i Odense og hvor har gutterne fortjent det.
Det er efterhånden overflødigt at sige, men der bliver arbejdet, arbejdet og atter arbejdet mod det fælles mål; nemlig mål, sejre og succes. Hver evig eneste kamp er vi lykkelige vidner til et hold fyldt til randen med moral, vilje og holdegenskaber så gode, at selv den værste modgang ikke lader til at kunne vippe disse gutter ud af vinderkursen.

Ikke mindst i dagens kamp, hvor et velspillende Rødovre-hold kom til byen og i fællesskab med OIK skabte en fremragende hockeydyst, hvor 2991 hjerter slog lige så stærkt som salget af øl for i vejret i byens bedste og største værtshus. De folk som gik forgæves og måtte vende om kan roligt ærgre sig gule og grønne!

Kampen blev åbnet lidt nervøst af hjemmeholdet, som flere gange måtte se det angrebsstærke udehold tilspille sig halve chancer. Ingen i direktørklassen, men alligevel. Nu var vi advaret, for RSIKs offensiv er bestemt ikke at kimse af anført af kapaciteter som Tambijev og Kostichkin. I den forbindelse skal vi nok ikke være alt for ulykkelige over, at de to stærke danske kort Michael Eller og Jannik Sønderby begge sad ude med skader. En af styrkerne ved RSIKs angreb er dog dets bredde og mangfoldighed, og de fik da også holdt OIK-backerne plus månedens spiller for både september og oktober, Derek Herlofsky, godt beskæftiget kampen igennem.
Indledningen var meget præget af, at Søren Helbo stort set dømte for alt, hvilket gav utrolig mange powerplays og dertil hørende usammenhængende spil. Helbo gjorde det i øvrigt aldeles fremragende, og turde holde den benhårde linje hele kampen igennem, hvilket kun kan bifaldes. Om en dommer så dømmer for alt eller stort set intet er i den sammenhæng næsten ligegyldigt, når bare man som spiller ved hvad man har at rette sig efter. Det har man med Helbo – flot præstation af ham.

Som perioden skred frem kom der bedre gang i OIK-kombinationerne, og man fik efterhånden tilkæmpet sig dirigentstokken og et mindre overtag i kampen. Det gav bonus efter tolv minutter, hvor en sukkerpasning fra Bent Christensen sad lige i Dimitri Lavrentievs løbebane. Han svigtede ikke og udplacerede usvigeligt sikkert Michael Senderovitz til 1-0 og stor jubel på B-tribunen. En føring, som kort efter blev udbygget, da Lavrentiev bag fra målet fandt en helt, helt alene Tomas Placatka inde foran målet. Han havde lige til juleaften til at finde hullet i Senderovitz’ parader, og lige så usvigeligt sikkert blev den chance udnyttet. Det mål faldt i øvrigt i powerplay. En disciplin der op til kampen var arbejdet lidt ekstra ihærdigt med. Desværre fungerede det heller ikke helt optimalt i dag, og trods mange muligheder forblev Placatkas ene mål det endelige udbytte. Til gengæld må det siges, at spil i undertal virkelig kører fortrinligt. RSIK havde også et hav af powerplay-muligheder, men der var ganske enkelt lukket af. Selv i de to situationer, hvor RSIK endda fik muligheden i 5 mod 3.
Efter 2-0-målet var hallen sydende og boblende af glæde, men desværre fik man ikke hænderne ned hurtigt nok. Godt et minut senere fik Mikael Wiklander nemlig uhindret og udækket lov til at trække ind foran mål, og sikkert afslutte den gode pasning lagt af Pavel Kostichkin bag fra målet. Det mål satte skub i udeholdet, og samtidig en kæp i hjulet på OIKs gode spil.

Den ærgelige udgang på perioden med reduceringsmålet var som om, at det satte sig i hovedet på spillerne, som i stedet for at fokusere på alt det positive perioden bragte, begyndte at tænke negative og pessimistiske tanker. RSIK overtog nemlig teten i 2. periode, hvor de da også kom helt på linje med OIK igen, da Sebastian Harts i en noget underlig situation fik udlignet til 2-2. Han gik igennem forsvarsgeledderne, men med Stian Engen på ryggen, så at sige. Stian måtte tage en udvisning, mens Harts måtte tage til tælling (han blev hjulpet ud på en både, men returnerede til kampen i 3. periode). Pucken havde ingen dog øje med, for da Harts mistede pucken i selve tacklingen fra Stian, sneglede den sig stille og roligt ind under Derek Herlofsky, som i det splitsekund havde mistet fokus på pucken. Et drop af de større (men heldigvis utroligt få!) fra Herly – han fik dog senere, som vanligt, gjort skaden mere end god igen.

3. periode er ved at udvikle sig til lidt af en specialitet for OIK. Jeg ved fortsat ikke præcis hvad spillerne får i pausen mellem 2. og 3., men kraftfuldt og eksplosivt, det er det! Endnu en gang kom de nemlig ud på isen, fulde af gejst, vildskab og en ubændig vilje til at vinde. RSIK blev presset dybt nede på egen halvdel med hidsige fore-checkinger, og agressiviteten var ikke længe om at bære frugt. En situation som ellers virkede ganske harmløs bragte atter OIK i spidsen, da Lavrentiev forsøgte sig fra en relativt ufarlig vinkel. “Dima” er dog i besiddelse af et knaldhårdt skud, og Senderovitz måtte atter se sig besejret af et skud fra distancen.
Den føring holdt desværre ikke længe, før der blev begået en brøler af de større. Den nye 15-sekunders regel kostede et af sine første mål, da RSIK pludselig fik serveret pucken uden OIKerne var kommet på plads til face-off’en. En tværpasning ind over fra Henrik Børner, blev på bedste vis udnyttet af Michael Thomsen, som dermed atter bragte balance i regnskabet. Endda lige efter man havde fået sendt en mand til afkøling. En dum brøler, som dog heldigvis bare vækkede de bidske Bulldogs endnu mere.

Aleksandr Macijevski – i dagens anledning spillende med fuldt visir grundet den alt for hårde behandling fra EIKs Lars Juul – havde hidtil spillet en flot kamp, uden dog at have sat noget afgørende præg. Det kom nu. Flot fik han tilkæmpet sig pucken lige uden for zonen, og i kamp med to RSIKere presset den med ind i zonen til en god skudmulighed. Smart som han er havde han luret, at Senderovitz måske ikke lige er helt skarp ved afslutninger fra distancen, så han tog resolut chancen og BANG – 4-3 og nu gik de knap 3000 tilskuere helt amok.
Nu måtte der ikke laves flere dumme fejl og føringen skulle holdes hjem ved hjælp af stor disciplin og 100% fight. Det lykkedes til punkt og prikke, og de ihærdige RSIK-forsøg blev på fornem vis holdt væk fra de helt store åbne chancer. Til slut pådrog Placatka sig dog en 2+2 min. udvisning, som gav RSIK muligheden i 6 mod 4 til sidst, da Senderovitz senere blev skiftet ud til fordel for en ekstra markspiller. Heller ikke det hjalp, og hvem andre end Dimitri Lavrentiev kunne score i det tomme net bare to sekunder før slutfløjtet?! Alt lykkedes for ham i dag, også det sidste skud hvor pucken bare skulle væk fra egen zone. Det kom den, endda helt ned i det tomme bur til slutresultat 5-3.

Sædvanen tro skal hele holdet atter fremhæves, for det er virkelig holdpræstation på holdpræstation der leveres. Dog kommer man ikke udenom, at dagens førstekæde anført af “Dima” med et hattrick ikke kan roses nok. Ikke mindst leverede de fire af dagens scoringer, men desuden blev RSIKs store russiske trusler holdt helt væk fra fadet, bl.a. i kraft af sublimt defensivt spil fra Karel Smid og Lars Oxholm. Og så skal der også lyde en stor ros til 3. kæden, som ikke tillod RSIK meget offensivt, Stian Engen og René Madsen spillede begge en stor kamp og tilmed skabte man flere direktører offensivt, hvor specielt Curt Regnier var en af dagens syndere, med mange store afbrændere.

Endnu en perfekt indledning på weekenden i Odense Isstadion, hvor de mange, mange folk vidnede en glimrende hockeykamp – spækket med tempo og fremfor alt intensitet, drama og spænding til det sidste. Sådan skal det være!
Allerede søndag går det atter løs, når de hvide høge fra nord indbyder til topopgør i Frederikshavn Skøjtehal. En dyst mellem ligaens to bedste forsvar og målmænd – så det skal blive spændende at se, hvem som trækker det længste strå af de to meget formstærke mandskaber.

KAMPEN I TAL:

OIKs kæder:
1: Smid, Oxholm – Lavrentiev, B.Christensen, Placatka
2: T.Benjaminsen, H.Benjaminsen – Lundin, Macijevski, Lodberg
3: Engen, R.Madsen – Holst, Hellsten, Regnier

Odense Bulldogs – Rødovre Mighty Bulls 5-3 (2-1, 0-1, 3-1)
12:07 – 1-0: Dimitri Lavrentiev 3 (ass. Christensen, Smid)
16:23 – 2-0: Tomas Placatka 5 (ass. Lavrentiev, Christensen) PP 5-4
17:37 – 2-1: Mikael Wiklander (ass. Kostichkin, Sauffaus)
29:38 – 2-2: Sebastian Harts (uass.)
40:56 – 3-2: Dimitri Lavrentiev 4 (ass. Christensen)
41:51 – 3-3: Michael Thomsen (ass. Børner) BP 4-5
47:09 – 4-3: Aleksandr Macijevski 9 (ass. Lundin)
59:58 – 5-3: Dimitri Lavrentiev 5 (ass. Herlofsky) BP/EN 4-6

Udvisninger:
OIK: 10×2 min. (Placatka x3, Smid x2, H.Benjaminsen, R.Madsen, Engen, Christensen, Lodberg)
RSIK: 8×2 min.

2991 tilskuere i Odense Isstadion

Kommende kampe i Vin Med Kant arena
Odense Bulldogs vs. Esbjerg EnergyKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Herlev EaglesKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Herning Blue FoxKøb billet online

Seneste nyheder