Når de danske ishockeyløver gæster Spar Nord Arena torsdag den 11. april, bliver det med fler Bulldogs spillere i truppen.

Jonathan Brinkman, Kristian Jensen og Martin Larsen er tre af de udvalgte spillere, der får æren af at repræsentere Danmark på isen, når det danske ishockeylandshold i næste uge krydser klinger med arvefjenderne fra Norge i Spar Nord Arena. 

Både Jonathan og Kristian har spillet deres hidtil bedste sæsoner i Metal Ligaen i indeværende sæson, hvor de begge spillede 55 kampe for Odense Bulldogs. Her blev det for Jonathans vedkommende til 41 point fordelt på 19 mål og 22 assists, og herunder også to hattricks. Mens det for holdets topscorer Kristian blev til 50 point, heraf 21 mål og 29 assists, samt kåringen som 'Årets danske spiller' i Odense Bulldogs. 

Med deres stærke individuelle færdigheder på isen, og i særdeleshed også deres succesfulde samarbejde som kæde-makkere i Bulldogs, kan fansene forvente at se to spillere der sender pucken mod netmaskerne og skaber spænding på isen. 

Med Martin Larsen i landsholdstruppen er der også masser af Odense-blod på holdet, og det glæder uden tvivl mange Bulldogs-fans, der kan se frem til at se ham tørne ud i den rød-hvide trøje.

FIND DINE BILLETTER TIL LANDSKAMPEN HER

Tre erfarne spillere...

Martin Larsen tilslutter sig landsholdstrupper med masser af erfaring og i kombination med sin iver efter mere, er det uden tvivl et godt match. Som to af de mest lovende spillere på Odense Bulldogs-holdet er Jonathan og Kristian begge eksemplet på de talentfulde og dedikerede spillere, der arbejder benhårdt for at gøre Danmark til en stærk spiller på den internationale ishockeyscene. 

Det er ikke første gang at hverken Jonathan eller Kristian skal spiller i de rød-hvide farver, side om side med de bedste spillere i Danmark. For begge Bulldogs-profiler gør det sig gældende, at de senest var med ishockeylandsholdet frem mod VM i Finland i foråret 2023. 

Kristian var senest at finde i landsholdstruppen til to testkampe mod Sverige den 12. og 13. april sidste år. Også Jonathan var at finde i truppen til flere testkampe sidste forår. Her var han blandt andet på holdkortet og isen, da Danmark slog Norge 3-2 ved sidste besøg i Odense den 27. april.

Når de danske ishockeyløver torsdag den 11. april indtager den fynske is, er begge spillere igen at finde i de rød-hvide farver, klar til at gentage sidste års succes og samtidig finpudse formen frem mod VM i Tjekkiet. 

Den nu tidligere Bulldogs-kaptajn Nicolai Weichel, er ligeledes at finde i den udtagne spillertrup der gæster Odense i den kommende uge. 

SE HELE TRUPPEN HER

Første puck i arvefjendeopgøret smides klokken 19.00, mens dørene til fanzonen og festlighederne åbner allerede kl 17.30. Så kom i hallen og vær med til at skabe en fest, og støt de danske ishockeyløver, når de skøjter på den fynske is. 

FIND DINE BILLETTER TIL LANDSKAMPEN HER

Ishockeylandskampen præsenteres i samarbejde med Danmarks Ishockey Union, Dansk Metal, Bauer, Hetag Tagdækning, Scandic, Odense Kommune og Destination Fyn. 

 


To tidligere Odense drenge vender hjem Odense Bulldogs forlænger med Markus Jensen