Log ind på erhvervsforummet

Ændringer i spillertruppen til 2019-2020

af Allan Hoffmann

Ændringer i spillertruppen til 2019-2020

Efter afslutningen af sæsonen 2018-2019 har Bulldogs evalueret og kigget tilbage på en sportsligt udfordrende sæson, hvor den unge trup var maksimalt udfordret.

Det sportslige udvalg med cheftræner Pelle Svensson og sportschef Henrik Benjaminsen i spidsen er startet planlægning og sammensætning af truppen til den kommende sæson, og der vil ske en del ændringer.

På nuværende tidspunkt har Mathias Thinnesen, Andreas Lauridsen, Jonas Hansen, Jiri Hilding og Dmitry Kuznetsov fået besked på, at deres kontrakter ikke forlænges.

Målmanden Jesper Nielsen, som i de sidste kampe trådte til som andenmålmand for den skadede Andreas Lauridsen, vil ikke indgå i Bulldogs’ planer for den kommende sæson.

Odense-drengen Christian Larsen stopper med at spille ishockey, da han vil forfølge en karriere ved Den Kongelige Livgarde, hvor han skal starte i august.

Fra den nuværende trup er der foreløbigt aftaler for den kommende sæson med Yannick Vedel, Sebastian Ehlers, Henry Hardarson, Jakob Wittendof, Vojtech Komarek, Lucas Rasmussen, Christopher Kamph, og Mathias Max.

Der forhandles med andre spillere i den nuværende trup, ligesom der er forhandlinger med nye spillere ude fra. Bulldogs forventer at kunne præsentere flere nyheder i løbet af de kommende dage/uger.

Seneste nyheder