ÅBENT HUS FOR PIGER

af Thomas Nielsen

ÅBENT HUS FOR PIGER

Lørdag den 09.03. kl 14.45 er der gratis mulighed for piger og kvinder i alle aldre til at prøve ishockey.

– af Anders Holst

 Hvis du tilhører det stærke køn og endnu ikke har prøvet kræfter med vinterens bedste idræt, så får du muligheden på lørdag.

Anledningen er også, at Odense Ishockey Klub arrangerer DM kvalifikation for de 6 bedste kvindehold i Danmark. Landsholdspillere samt landets bedste junior og seniorspillere er samlet i Odense fra fredag morgen og frem til præmieoverrækkelsen søndag eftermiddag, hvor Jane Jegind og repræsentanter fra Danmarks Ishockey Union uddeler medaljer og hylder de to finalehold.

MEN lørdag kl 14.45 – 15.40 er isen åben for alle piger og kvinder. Du kan låne udstyr og skøjter af Odense Ishockey Klub. Du skal blot have en træningsdragt på. Resten kan du låne af os. Vi låner udstyret ud nede ved banen.

Før det bliver din tur kan du støtte Odenses hold i den vigtige kamp mod Herlev.

Vi glæder os til at se dig!

Spørgsmål om dagen kan rettes til ah@oik.dk

Seneste nyheder