Nederlag i årets første hjemmekamp

af Amanda Rishøj Madsen

Nederlag i årets første hjemmekamp

Odense Bulldogs tabte her til aften med 3-2, da de mødte Herning Blue Fox hjemme i årets første kamp.

Det var et Odense Bulldogs hold, som gjorde det svært for sig selv i 1. periode, da nr. 38 Mathias Thinnesen, blot 4 minutter efter startfløjtet, blev idømt en udvisning. Det lagde unødvendigt pres på Bulldogs drenge, der blev udkørt, hvilket Herning Blue Fox formåede at udnytte, da de 8 minutter inde i perioden fik bragt sig foran med 1-0. Og der gik ikke længe, før Odense Bulldogs nr.38 Mathias Thinnesen igen blev vist ud i boksen, og gav Herning Blue Fox endnu en overtalsmulighed. Overordnet set var det en hård periode for drengene, da de blev presset ned af Herning, hvilket resulterede i at de måtte kæmpe endnu hårdere.

2. periode virkede til at være fordelt mere lige mellem de to hold, der havde fået mere fart under skøjterne efter pausen. 3 minutter inde i perioden var det Odense Bulldogs nr. 95 Marcus Nielsen, der blev idømt en udvisning. Dog gik der ikke mere end 1 minut, før Herning Blue Fox også blev idømt en udvisning, hvilket resulterede i 4 mod 4 spil, og efterfølgende 1 minuts powerplay til Odense. Desværre var det et sjusket powerplaysforsøg, som drengene gav uden nogle chancer eller skud på mål. Derfor var det desværre også Herning Blue Fox, som kunne se pucken gå i mål igen, da de midt i perioden bragte sig foran med 2-0. Det blev heldigvis til et wake up call for drengene, der 3 minutter efter ligeledes kunne se pucken gå i mål, da nr. 23 Dmitry Kuznetsov reducerede til 2-1.

3. periode  startede ud på Hernings præmisser, da de efter flere chancer formåede at udbygge deres føring til 3-1. Det var et Odense Bulldogs hold, som kæmpede med alt hvad de havde tilbage for at få de næste mål. Og der var også flere gange i løbet af perioden, hvor en masse tumult inde foran Hernings keeper bød på muligheder desværre uden det sidste held. Det blev dog ikke det sidste fra Odense Bulldogs, der fik reduceret til 3-2 med 12 sekunder tilbage inden slutfløjt, efter Herning Blue Fox blev idømt en udvisning. Powerplaymålet blev scoret af kaptajn Martin Larsen. Dog var der ikke tid nok tilbage, til at drengene kunne få udlignet til 3-3 og tage det ene point med sig ind i overtiden. Altså endte aftens kamp 3-2 til Herning Blue Fox.

Næste gang drengene spiller er tirsdag d. 8/1 kl 19.00 hjemme imod Herlev Eagles.

LET’S GO BULLDOGS!!

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Aalborg PiratesKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Frederikshavn White HawksKøb billet online
Odense Bulldogs vs. SønderjyskEKøb billet online

Seneste nyheder