Landsholdsbreak i december

af Thomas Nielsen

Landsholdsbreak i december

I uge 50 skal en stribe landshold i aktion. Hermed en gennemgang set med fynsk perspektiv.

– af Anders Holst

Tidligere i december blev bruttotruppen til U20 VM i Vancouver offentliggjort. På spillerlisten er Jeppe Urup (Sioux Falls, ex-Odense), Jacob Wittendorff (Bulldogs, ex-Vojens) samt Asger Petersen (Herlev, ex-Odense). Et hårdt udskilningsløb frem mod juledagene om eplads på U20, som igen er på ”mission impossible”.

På U18 er der blevet skiftet ud set med fynske øjne. Lucas Rasmussen og Mathias Max er fortsat med mens Nicolai Kristiansen og Mathias Møller (skadet) er væk fra det landshold, som rejser til Budapest og spiller landskampe. Men vejen mod VM for U18 i april er fortsat lang og spillerne får muligheden for at byde sig til igen. Der er denne gang kun blevet plads til 2 ”under-age”-spillere på U18 landsholdet.

På U17 er Lasse Haugaard gledet ud, så årgang 2002 er uden repræsentation fra Odense. Holdet skal spille mod Vaxsjö i Rødovre fra 13. – 16.12. og består udelukkende af årgang 2002.

På U16 er der nye mand i løve-trøjen. Malte Kej Nielsen er udtaget til det danske U16-landshold, som skal til Meribel, Frankrig. Spændende med en stor udenlandstur for U16 i december. Holdet mødes den 11.12. og er retur den 16.12. Held og lykke til Malte med debuten på et dansk landshold.

Det bør også nævnes, at det danske A-landshold for kvinder vandt deres november turnering i Budapest. 4 kvinder med hockeyopvækst i Odense bidrog til sejren mod Slovakiet: Kirstine Eberhardt, Julie Oksbjerg, Michele B Nielsen, Maria Holm Peters. Godt gået!

Vi ønsker landsholdene held og lykke i kommende uge!

Seneste nyheder