Spil gratis i en måned

af Rikke Grossmann

Spil gratis i en måned

Man kan nu få en måneds kontingent godtgjort, hvis man skaffer et nyt medlem til U7, U9 eller U11.

Der er stadig mange forældre på Fyn der mener at man skal være mindst 15 år for at spille ishockey. Hvis man da overhovedet skal dyrke sporten. De bedste til at fortælle, at man kan starte på ishockey allerede som femårig, er dem, der allerede selv spiller ishockey. Alle vores 320 aktive medlemmer i OIK ved, at ishockey er en dejlig sport, og det er en sport som ikke er farligere end andre sportsgrene.

Derfor kan medlemmerne i OIK hjælpe til med at skaffe de nye generationer af spillere. Kig efter nye OIK’ere i familien, i skolen og blandt vennerne og fortæl hvor sjovt ishockey er for de små – det handler om U7, U9 og U11. Giv dem og deres forældre et lille skub så de giver ishockeyen en chance.

Til gengæld tilbyder vi en måneds gratis kontingent. Når nevøen/niecen, skolekammeraten eller naboens søn/datter har meldt sig ind sender du en mail til kasserer@oik.dk med navn på medlemmet, hvorefter du slipper for næste måneds kontingent.

På den måde kan vi sammen sikre at OIK fremover stiller med store hold i alle rækker.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Mads Lund på kasserer@oik.dk  eller mobil 2010 2886.

Bestyrelsen

Seneste nyheder