Masser af slid og fight var desværre ikke nok

af Amanda Rishøj Madsen

Masser af slid og fight var desværre ikke nok

Odense Bulldogs taber 3-1 imod Aalborg Pirates hjemme her til aften.

Det var en livlig kamp, da Odense Bulldogs her til aften spillede imod Aalborg Pirates på hjemmebane. Drengene viste gode takter hele kampen igennem med masser af fight og hårdt arbejde, men uheldigvis kostede nogle dumme fejl, og derfor var det ikke nok.

 

1. periode startede skidt ud for Odense Bulldogs, da Aalborg Pirates nr. 58 Martin Højbjerg scorede til 1-0 allerede 2 minutter inde i kampen. Dog lignede Odense Bulldogs drenge ikke nogle, der lod sig slå ud af det hurtige mål. Drengene skøjtede stærkt og pressede Aalborg Pirates godt, hvilket også resulterede i, at Odense Bulldogs nr. 4 Yannick Vedel brød igennem alene, på trods af at Odense Bulldogs var i undertal, og kom til en god chance, desværre uden mål. Igennem hele første halvleg kom Odense Bulldogs til mange chancer, der kunne have udlignet stillingen til 1-1, men de manglede alle sammen den sidste kvalitet før at spillerne kunne se dem inde. Igen stod målmand Teemu Seppänen en god kamp i Odense målet, hvor han havde flere store redninger, blandt andet i første periode, hvor Aalborg Pirates brød igennem i undertal og var 1 mod 1 med ham, her var han igen den sidste skanse og sørgede for, at Odense ikke kom yderligere bagud.

 

2. periode startede ud med powerplay til Odense Bulldogs, hvor drengene igen opretholdte den gode energi. Drengene pressede igen meget på, de fik sat en masse gode tackling og holdt Aalborg Pirates væk fra målet, samtidig med de igen kom til an masse gode chancer, men uden held og kvalitet. Det lignede et Odense hold, der havde mere overskud på banen, de fik lagt de gode afleveringer, der skabte gennembrud. Beklageligvis kostede en personlig fejl fra Odenses side, at Aalborg Pirates kunne spille sig igennem og sende pucken i mål. Så var stillingen lige pludselig 2-0 til Aalborg. Og der gik ikke længe før Aalborg Pirates igen fik scoret. Denne gang til 3-0, igen på en dum fejl af Odense Bulldogs.

 

3. periode startede ud præcis som de andre. Odense Bulldogs fightede og viste viljestyrke. Der var ingen tvivl om, at drengene ikke havde givet op. Det gav også pote til sidst, da Søren Nielsen kunne se pucken gå ind i venstre målhjørne og så stod der pludselig 1-3. Efter målet blev der tændt en gnist i Odense Bulldogs spillere, der pressede på for at få det næste mål. Men en 2+2 udvisning til Sebastian Ehlers, og efterfølgende en udvisning til Henry Hardason førte det til, at drengene måtte spille 3 mod 5, og så var chancen for mål inden slutfløjt væk. Dog forsvarede drengene flot, og derfor fik Aalborg Pirates ikke scoret flere mål, så resultatet endte 1-3 til Aalborg Pirates, på trods af en godkendt præsentation af Odense Bulldogs

 

Næste gang Odense Bulldogs skal i kamp, er på fredag den 23/11 kl 19.30, hvor de igen møder Aalborg Pirates i Bentax Isarena.

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Rødovre Mighty BullsKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Esbjerg EnergyKøb billet online
Odense Bulldogs vs. SønderjyskEKøb billet online

Seneste nyheder