Bulldogs tog tyren ved hornene

af Caspar Korup-Christophersen

Bulldogs tog tyren ved hornene

Odense Bulldogs vinder 2-1 i Odense Isstadion og forlænger Rødovre Mighty Bulls dårlige stime.

Odense Bulldogs skulle forsøge at slutte ugen godt af efter to nederlag. I starten af kampen er det dog svært at se, at Odense Bulldogs skal ud og jagte et resultat. Gæsterne fra Rødovre Mighty Bulls starter bedst, og de er spilstyrende i de første syv minutter, hvor de også får lagt flere pucke på mål uden, at det bliver rigtig farligt.

Odense Bulldogs forsvarer sig godt, og Teemu Seppänen er på plads i målet. Midt i periode bliver først Henry Hardarson og efterfølgende Kristian Kragh udvist, hvilket presser hjemmeholdet yderligere. Alligevel er det Odense Bulldogs, der er tættest på at score efter en kontra, men den sidste stav når ikke frem. Odense Bulldogs kæmper stadig i undertal, og da Rødovre Mighty Bulls trækker en udvisninger efter 11:36, så skal der spilles 4 mod 4. Her det Odense Bulldogs, der er bedst, og da begge hold igen er fuldtallige er det Odense Bulldogs, som sidder på kampen.
Det bliver, der sat trumf på efter 13:26, hvor Søren Nielsen kan sende pucken ind bag William Rørth til stillingen 1-0.
Scoring forvandler kampen, og nu er det Odense Bulldogs, der har initiativ og skaber flere gode chancer for at udbygge føring.

Odense Bulldogs starter 2. periode i undertal, fordi Henry Hardarson udviser sidst i 1. periode for Roughing. Odense Bulldogs er dog igen farlige i undertal. Først er det Sami Jekunen, der fanger pucken og fører den op ad isen, inden at han sender den på tværs til Mike Daugulis. William Rørth kommer dog på tværs og får reddet pucken forbi målet. Kort tid efter er det så Vojtech Komarek, der forsøger at finde Yannick Vedel med en løftet aflevering, men Yannick får ikke ordentligt fat i pucken. Det gør han til gengæld senere. Rødovre Mighty Bulls er på vej frem af isen, da Odense Bulldogs bryder spillet, og Sami Jekunen kan sende pucken op til netop Yannick Vedel, der efter at have sat en Rødovre spiller af sikkert kan bringe Odense Bulldogs foran 2-0.
Periode slutter med en 5 minutters udvisning + game til Søren Nielsen. Den kommer efter en hård tackling i Odense Bulldogs zone, hvor dommerne i første omgang i stopper spillet. Efterfølgende bliver de dog enige om, at der har været en forseelse, og straffen tilfalder Søren Nielsen.

Odense Bulldogs spiller bedst i 3. periode. Hundene spiller med masser af energi og overskud. De presser da også på og er flere gange tæt på at kunne gøre det til 3-0. Odense Bulldogs får dog ikke udnyttet de muligheder, de har for at lukke kampen.
Det giver en hektisk afslutning, da Odense Bulldogs får en afventende udvisning imod sig, kan Rødovre Mighty Bulls tage målmanden ud og sætte spillet op i Odenses zone. Her lykkedes det ikke for Odense Bulldogs at få fat i pucken, og til sidst kan den tidligere Bulldogs spiller Morten Andreasen reducere til 2-1.
De sidste 5 minutter bliver derfor en kamp for Odense Bulldogs for at holde Rødovre Mighty Bulls fra at udligne. Heldigvis står forsvaret, som det skal, og Teemu Seppänen i Odense målet viser igen klasse. Rødovre tager målmanden ud for at skabe overtal i jagten på udligningen, og det er lige ved at koste, da Henry Hardarson får fat i pucken og fra blå linie rammer indersiden af stolpen på det tomme mål.

Kampen ender 2-1 til Odense Bulldogs, der altså runder ugen godt af med en sejr. Rødovre Mighty Bulls er til gengæld kommet ind i en dårlig stime med nu 4 nederlag i træk, hvilket kan blive til 5, når Odense Bulldogs på fredag gæster Rødovre Mighty Bulls.

Man of the Match
Yannick Vedel

Mål:
1-0: Søren Nielsen – 1. assist Yannick Vedel – 2. assist Henry Hardarson
2-0: Yannick Vedel – 1. assist Sami Jekunen – 2. assist Henry Hardarson

Udvisninger:
Odense Bulldogs: 5×2 minutter, 1×5 minutter
Rødovre Mighty Bulls: 1×2 minutter

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Rødovre Mighty BullsKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Esbjerg EnergyKøb billet online
Odense Bulldogs vs. SønderjyskEKøb billet online

Seneste nyheder