Sæsonen 2018/2019 er i gang!

af Thomas Nielsen

Sæsonen 2018/2019 er i gang!

Vi tager hul på 8. uge af ishockeysæsonen 2018/2019 i OIK, og der har allerede været masser af aktiviteter i skøjtehallerne.

– af Anders Holst

2 store opstartsstævner for U13. To dage med kvindeishockey, én dag med 3 unionshold samlet i Odense og i denne uge kommer U17, U18 og U20 landsholdet til Odense til testdag lørdag den 29.09.

Sportsligt set er det en stor sæson vi går i møde. Aldrig før har OIK haft så mange hold tilmeldt turneringer under DIU. OIK stiller op i følgende rækker:

U7, U9 med 2 hold, U11 med 2 hold, U13 med 2 hold, U15 med 2 hold, U17 med 2 hold, kvinder med 2 hold, U20 samt 1.division. Ud over flagskibet i 1.division stiller OIK op i 2.division samt med hele 4 hold i MHL (Midnight Hockey League). Det er Greyhounds, Team HCA (sidste års vindere), Bluedogs samt Odense Underdogs. Ved siden af disse seniorhold arbejder OIK videre med OIK voksen begynder, som er en mulighed for at alle over 16 år til at prøve ishockey i fuldt udstyr og med vejledning på isen. På seniorsiden ser vi frem til mange lokalopgør i løbet af sæsonen i MHL.

Forældre/barn 10.15 – 11.15 hver søndag er kommet godt fra land. Det er fortsat vores nemme, billige tilbud til børn fra 3 til 11 år, som vil prøve at stå på skøjter/spille ishockey eller blot lege på isen. Og I må have jeres forældre med der ud, hvis I vil det. Der vil være instruktion i den ene ende af isen og fri leg i midten samt U7 træning i den anden ende af isen. Allerede den 06.10. suppleres forældre/barn af sæsonens første Åbent Hus arrangement, hvor drenge og piger fra 3 til 12 år kan prøve ishockey. Der vil være 2 timers is fra 11.15 – 13.15. Der vil være besøg af Bulldogsspillere, der vil være uddeling af souvenirs fra VM i foråret, der vil være kaffe, saft og kage til de fremmødte. Men det vigtigste er, at der er tid og plads til at prøve ishockey, hvis du vil afprøve sporten.

I kulisserne i OIK er der også masser af aktivitet. Dommergruppen har haft travlt med det væld af kampe, som har været i OIK. Næste opgave er et dommerkursus i oktober. Bestyrelsen har inviteret på DIU’s lederkursus, hvor DIU kommer til klubben med oplæg omkring lederrollen i ungdomsishockey. Det var torsdag den 20.09., at direktør Ulrik Larsen fra DIU holdt oplæg for en gruppe ledere, hvor U7, U9, U13, U15 var repræsenteret.

Klubrummet har også indledt sæsonen med særdeles højt aktivitetsniveau: bespisning af Stavanger Oilers i 4 dage, bespisning af unionshold, bespisning af HSV fra Hamburg, onsdagsmaden er er startet op igen og kommende weekend gælder det, som tidligere nævnt,  100 landsholdspillere.

OIK har ændret medlemsregistrering og har fra august arbejdet med at få genindmeldt alle jer medlemmer. Det er forløbet ganske godt. Der er stadig seniorspillere, som skal have registreret sig via oik.dk. Ligeledes er der ledere, som skal oprette sig, således at de er at finde i vores store lederskare.

På alle niveauer arbejder OIK på at blive bedre. Og i vores stræben efter at skabe rammerne for en velfungerende forening kan vi altid bruge din hjælp til en lille eller stor opgave. Kontakt altid OIK’s bestyrelse, hvis du har spørgsmål eller undren. Har du lyst til at prøve kræfter med den sjoveste sport, så skriv til ah@oik.dk, så hjælper vi dig i gang.

Fortsat held og lykke med sæsonen!

Seneste nyheder