Odense Bulldogs taber til SønderjyskE efter overtid

af Caspar Korup-Christophersen

Odense Bulldogs taber til SønderjyskE efter overtid

Odense Bulldogs jagtede et godt resultat mod SønderjyskE som afslutning på en god preseason, men måtte indkasserer et 1-2 nederlag i overtid.

Odense Bulldogs har haft en god preseason, hvor det er blevet til 4 sejre. Senest blev det dog til en nederlag ude mod Fife Flyers, og derfor skulle der jagtes et godt resultat i den sidste træningskamp mod SønderjyskE, hvor der var 958 tilskuere i Odense Isstadion til at overvære opgøret.

Odense Bulldogs skulle prøve at undgå at få en dårlig start på kampen. Noget som holdet har haft lidt problemer med i tidligere kampe. SønderjyskE starter kampen med at få presset Odense Bulldogs. Værterne kæmper dog godt, og SønderjyskE kan ikke finde den sidste skarphed til at score. Den finder Odense Bulldogs til gengæld, da Mike Daugulis i powerplay kan score til 1-0. Målet bliver assisteret af Sebastian Ehlers og Sami Jekunen.
Odense Bulldogs kommer bedre med efter målet, men desværre for værterne kan de ikke holde nullet til pause, og SønderjyskE for med 6 minutter igen udlignet til pausestillingen 1-1.

I 2. periode er der ikke rigtig nogle af holdene, som kan sætte sig på kampen. Spillet bølger frem og tilbage, og både Odense Bulldogs og SønderjyskE kan ikke finde det sidste held til at score. Det på trods af flere gode chancer i begge ender, og perioden ender uden scoringer.

Odense Bulldogs får en god start på perioden, hvor de starter i powerplay, og SønderjyskE tager flere udvisninger, så Odense Bulldogs spiller i powerplay 5 mod 3. De formår dog ikke at udnytte muligheden. I stedet er det SønderjyskE, der lidt over halvvejs får en gylden mulighed, da de bliver tildelt et straffeslag. Teemu Seppänen viser dog høj klasse og redder for Odense Bulldogs. Senere er det så Odense Bulldogs tur til at forsøge sig på straffeslag, men Jakob Wittendorf kan desværre ikke passere SønderjyskEs målmand.

Da ingen af holdene kan få scoret i 3. periode, går kampen i overtid. En ikke uvant situation for Odense Bulldogs. De to foregående kamp i Odense Isstadion er begge gået hele vejen til straffeslag, og begge er endt med sejr til Odense Bulldogs. Mod SønderjyskE kommer kampen dog ikke så langt, da gæster får scoret efter 2 minutter og lukker kampen 1-2.

Odense Bulldogs målscorere:
Mål: Mike Daugulis – 1. assist Sebastian Ehlers – 2. assist Sami Jekunen.

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Frederikshavn White HawksKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Hvidovre FightersKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Rungsted Seier CapitalKøb billet online

Seneste nyheder