Odense Bulldogs taber til Frederikshavn White Hawks

af Caspar Korup-Christophersen

Odense Bulldogs taber til Frederikshavn White Hawks

Tirsdag aften spillede Odense Bulldogs hjemmebanepremiere mod Frederikshavn White Hawks, og det blev en tæt affære.

Odense Bulldogs var tilbage i Odense Isstadion efter en lang sommerpause. Hjemmebanepremieren bød endda på fornemt besøg, da Dale Mitchell vendte tilbage til Odense. Denne gang spillede han dog for gæsterne fra Frederikshavn White Hawks.

Både Odense Bulldogs og Frederikshavn White Hawks kommer ud til kampen i højt tempo, og efter 10 min har der ikke været mange spilstop. I hele perioden bliver det også kun til en enkelt udvisning, da Frederikshavns Christoffer Åkesson efter 16:29 minutter bliver udvist for hooking.
Begge hold skaber gode chancer, men det er særligt gæsterne, som er tæt på at kunne bringe sig foran. Hård fight og gode redninger fra Teemu Seppänen i Odense målet holder dog pucken ude af nettet.

2. periode fortsætter i samme høje tempo. Nu er det bare Odense Bulldogs, der har sat sig på kampen. Den første halvdel af perioden dominerer de spillet, og den tidligere Bulldogs målmand Tadeas Galansky har masser af se til i Frederikshavn målet. Efter 2:30 er Bulldogs tæt på at få scoret kampens første mål, men pucken vil ikke det sidste stykke over stregen.
I stedet kan Frederikshavn komme bedre med, da Odense Bulldogs midt i perioden får et par udvisninger, der afbryder deres overtag. Først er det Sami Jekunen, der må en tur i straffeboksen får en cross checking, og bare nogle minutter senere, får Marcus Nissen en udvisning for et late hit.
Da Odense Bulldogs bliver fuldtallige finder de det gode spil frem igen, og har flere gode muligheder for at gå til pause foran. Desværre for værterne mangler den sidste skarphed og det sidste held.

Odense Bulldogs kommer skidt ud til 3. periode. Efter 2 min får Martin Larsen en udvisning for interference. Det udnytter Frederikshavn White Hawks hurtigt, og Simon Grønvaldt kan score kampens første mål. Fuldtallige presser Odense videre, og det giver flere gode chancer, men Tadeas Galansky holder højt niveau.
Det samme gør Teemu Seppänen, der med 2 minutter igen tages ud for at satse alt på et comeback. Frederikshavn bryder dog spillet, og Evan Jasper kan nemt lægge pucken i det tomme Bulldogs mål til stillingen 0-2. Dette bliver også slutresultatet.

Teemu Seppänen bliver kåret til Odense Bulldogs’ Man of the Match.

Mål:
0-1: Simon Grønvaldt – 1. assist Kristian Jensen – 2. assist Cameron Spiro
0-2: Evan Jasper – 1. assist Gorm Topholt – 2. assist Ian Brady

Udvisninger:
Odense Bulldogs
Sami Jekunen – Cross checking
Marcus Nissen – Late hite
Martin Larsen – Interference
Martin Larsen – Holding the stick
Mathias Max – Delay the game

Frederikshavn White Hawks
Christoffer Åkesson – Hooking
Kasper Kristensen – Holding the stick

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Rødovre Mighty BullsKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Esbjerg EnergyKøb billet online
Odense Bulldogs vs. SønderjyskEKøb billet online

Seneste nyheder