Rungsted-back klar for Bulldogs

af Jonas Kvist Jepsen

Rungsted-back klar for Bulldogs

Bulldogs henter 23-årige Marcus Nielsen fra Rungsted Seier Capital.

Marcus Nielsen har underskrevet en 1-årig kontrakt med Odense Bulldogs. Den 23-årige back, der også kan spille center, har gennem de seneste 5 sæsoner spillet for sin barndomsklub, Rungsted, hvor han har været med i klubbens rivende udvikling. Inden seniortiden i Rungsted var Marcus i et år tilknyttet Malmö Redhawks.

– Jeg følte, at der efter 5 år i Rungsted skulle forandring til, hvis jeg skal optimere mine muligheder for at udvikle mit ishockeyspil. Mest har jeg spillet angriber men også været brugt både på centerpositionen og som back. Mit ønske gennem længere tid har været at spille back, hvor jeg kan bidrage med min fysik og få mere spilletid, som jeg er sikker på vil være med til at udvikle mig. Samtidig er jeg blevet overbevist om, at ”den nye start” i Bulldogs vil være spændende at være en del af, og jeg vil bidrage med masser af kampgejst og hårdt arbejde, udtaler Marcus Nielsen, som glæder sig til at komme til Odense og komme i gang med den ny sæson.

– Marcus har de seneste sæsoner spillet både angriber og back, men vi mener helt klart, at Marcus har sine forcer som back. Han er derfor hentet til Odense til at styrke backlinjen. Marcus har købt ind på vores projekt, og vi er overbevist om, at han i Odense kommer til at udvikle sit defensive spil endnu mere, og især kan bidrage med sin store fysik, udtaler bestyrelsesformand Henrik Benjaminsen.

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Rødovre Mighty BullsKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Esbjerg EnergyKøb billet online
Odense Bulldogs vs. SønderjyskEKøb billet online

Seneste nyheder