Sebastian Ehlers forlænger

af Jonas Kvist Jepsen

Sebastian Ehlers forlænger

Odense Bulldogs og Sebastian Ehlers forlænger samarbejdet.

I sommers kom Sebastian Ehlers til Odense fra Aalborg. Siden da har han spillet 50 kampe for Bulldogs og lavet 26 point, heraf fem mål og 21 assists.

Nu tager den hårdtarbejdende nordjyde så endnu et år i Bulldogs-uniformen.

– Jeg har været rigtig glad for at være i klubben, byen, og de mennesker, der er omkring holdet, så det føles meget naturligt med en forlængelse. Derudover synes jeg Odense er et godt sted for mig at udvikle mig videre, siger Sebastian Ehlers.

Den 24-årige center sætter også nogle ord på, hvad han tænker om den netop afsluttende sæson, der sluttede alt for tidligt.

– Jeg synes ikke folk må glemme, at Odense er i en genopbygningsfase. Vi har mange unge spillere, som er ved at lære, hvad der skal til for at spille og vinde kampe i den danske liga. Vi kan ikke komme udenom, at de seneste par måneder har været rigtig skidt, men vi startede altså sæsonen rigtig godt. Set over hele sæsonen er der mange lærerige ting som vi kan tage med os. Vi SKAL forbedre os til næste sæson. Odense Bulldogs er en organisation som jeg synes skal være med til at spille om sølvtøj hvert år, og med de rigtige midler, vil det sagtens kunne lade sig gøre, men tålmodighed er utrolig vigtigt lige nu, både for klubben, spillerne, fansene og sponsorerne, udtaler Ehlers.

Henrik Benjaminsen sætter også ord på Ehlers’ forlængelse.

– Sebastian er en vigtig brik i det ”nye” Odense Bulldogs som vi bygger op i den kommende sæson. Sebastian har i denne sæson vist sit værd som en stærk to vejs center og leder både på og uden for isen. Vi har store forventninger til, at han i den kommende sæson vil tage endnu mere ansvar på holdet, og udvikle sit spil yderligere. For os er han en karakterspiller, der skal være med til at opbygge den helt rigtige mentalitet på holdet. Vi glæder os rigtig meget til at se ham i den kommende sæson, udtaler Henrik Benjaminsen.

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Herning Blue FoxKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Herlev EaglesKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Aalborg PiratesKøb billet online

Seneste nyheder