ODENSE SOMMERHOCKEYSKOLE 2018

af Thomas Nielsen

ODENSE SOMMERHOCKEYSKOLE 2018

Danmarks ældste hockeyskole kickstarter igen den nye sæson. Prisen er kun 1900,- for dagselever.

o   Mindst 11 istræninger i uge 31
o   Hockeyspillere fra U7 til U18
o   6 dage med aktiviteter
o   Nye oplevelser på og udenfor isen
o   Nyt hold! Vi introducerer et rent pigehold fra årg. 2002 til 2008.
o   Personlig gave, holdbillede, drikkedunk og diplom til alle deltagere

Gør som en række ishockeyspillere fra ind- og udland. Tag på hockeyskole i Odense.

Vi byder jer velkomne til 20.udgave af vores hockeyskole i uge 31, sommeren 2018.

Igen i år har vi 6 dages hockeyskole begyndende søndag den 29. juli og med afslutning fredag den 03.08. om aftenen. Vi begynder om formiddagen den 29.07.

NYT HOLD! Ren Girl Power!

OIK introducerer et pigehold for piger mellem årgang 2008 og 2002. Der er kommet mange nye piger til ishockeyen både i Jylland og på Sjælland. Vi ønsker at give jer en solid introduktion til spillet. Vi har trænere og mentorer, som selv spiller – eller har spillet -kvindeishockey på højt niveau. Vi vil flytte jer ishockeymæssigt på 6 dage.

Priser

Årets hockeyskole er den billigste i Danmark for dagselever:

  • Dagselev kr. 1900,- (mindst 8 timers aktivitet samt 2 måltider)
  • Internatelev kr. 2900,- (mindst 8 timers aktivitet samt 4 måltider og overnatning).

Hvad får du?

Hockeyskole i Odense involverer ganske lange dage med forskellige aktiviteter. Kort fortalt vil der være 2 daglige ispas pr. gruppe. Dertil kommer boldspil, fysisk træning, teori, vandaktiviteter, rulleskøjteløb/-hockey, film samt brug af bowling- eller minigolf-bane.

OBS! Der vil være 3 – 4 ekstra ispas til målmændene i løbet af ugen. Desuden målmandsrelateret styrketræning.

Hvem kan deltage?

Vi har plads til spillere født 2011 og op til spillere født 2000. Hver gruppe kan dække over flere årgange, men du er på hold med drenge og piger, der kan omtrent det samme som dig selv.

Vi har allerede tilsagn og tilmelding fra spillere fra udlandet og fra flere danske klubber. Vi vil gerne blande gæster med vores egne spillere.

Seneste nyheder