Nyt ansigt blandt seniorholdene i OIK

af Thomas Nielsen

Nyt ansigt blandt seniorholdene i OIK

Hunde-familien har fået et nyt medlem. Ud over Bluedogs, Greyhounds, Beerdogs og HCA tæller seniorafdelingen nu også Underdogs.

– af Anders Holst

Det er et hold, som er vokset ud af begynderholdet fra sæsonen 2016/2017 og som har fortsat med at skabe en holdidentitet i denne sæson. Holdet har deres første selvstændige træning i denne uge. Desuden har holdet tilmeldt sig Old Boys DM den 14. – 15.04., hvor de tester sig af i C-rækken mod en række af de hold, som de kan støde på til sæsonen 2018/2019.

Der er allerede arbejdet på design af spilletøj og dette er også bestilt. Lørdag i uge 10 møder holdet HCA, hvilket er debut for Underdogs. Kom og hep på dem og deres modstander. Skulle du være interesseret i at spille ishockey på et nyetableret seniorhold, så kontakt René Nørregaard på Messenger.

Velkommen i OIK!

Seneste nyheder