Bulldogs slået 3-5 af Herlev

af Jonas Kvist Jepsen

Bulldogs slået 3-5 af Herlev

Herlev fører nu 2-1 i play-in-serien. Næste kamp spilles på mandag i Herlev.

Der ventede en af sæsonens vigtigste kampe lørdag aften. Med 1-1 i play-in serien mod Herlev Eagles, skulle Odense ud og generobre føringen og bringe sig selv i en gunstig position.

Odense sad klart på starten af kampen, bl.a. i form af tog Herlev-udvisninger, hvor det var meget tæt et føringsmål. Det var med nød og næppe, at Herlev fik forsvaret deres mål. Men kampen var i gang, og Odense var godt – især i forhold til gårsdagens kamp, hvor det stod 2-0 til Herlev efter halvandet minut.

Det blev alligevel Herlev, der også kom bedst fra start i denne kamp. En tvivlsom udvisning til Yannick Vedel gav Herlev en 5-mod-3, og det udnyttede Brett Thompson til at score til 1-0.

Efter scoringen kom Herlev bedre med i kampen, men som første periode lakkede mod enden, begyndte Odense igen at tage initiativet. Odense måtte dog gå til pause med 0-1 på måltavlen.

Drengene tog momentum med ind i anden periode, hvor samtlige spillere viste vilje og gejst. Det var bare målene, der manglede. Heller ikke de mange udvisninger kunne Odense udnytte.

Midtvejs i anden periode kom forløsningen så endelig. Ned Lukacevic modtog pucken i en kontra. Og som så mange gange før, så var Ned sikkerheden selv. Han bankede pucken stensikkert ind bag Evan Mosher.

Men glæden varede desværre kort, for minuttet efter var Odense-forsvaret uopmærksomme. Det gjorde, at Frederik Bjerrum var alene med Hannu Toivonen, og han scorede sikkert til 2-1 for Herlev, hvilket også var stillingen efter anden periode.

Herlev udnyttede Odenses fejl

En i slutningen af anden periode gav Herlev powerplay i starten af tredje. Og efter blot 19 sekunder af tredje periode kunne Thomas Søndergaard gøre det til 3-1 for Herlev.

Herfra væltede det med udvisninger, og kort tid efter fik Odense endnu en. Det resulterede igen i mål til Herlev, denne gang sat ind af Karl Beckman.

Kvartfinalerne så ud til at være meget langt væk. Men Odense holdte spændingen lidt endnu. Først scorede Henrik Nielsen med ni minutter igen. Og en hårdt kæmpende Yannick Vedel kunne reducere til 3-4 minuttet efter, og kampen var åben igen.

Men Odense fik aldrig det udlignende mål. I stedet modtog Herlevs Christoffer Gath en fejlpasning fra Jacob Johnston. Det udnyttede Gath og lukkede kampen til 5-3.

KAMPEN I TAL

Odense Bulldogs – Herlev Eagles 3-5 (0-1, 1-1, 2-3)
09:51 0-1 Brett Thompson (Karl Beckman)
34:14 1-1 Ned Lukacevic (Mads Schaarup)
35:39 1-2 Frederik Bjerrum (Uassisteret)
40:19 1-3 Thomas Søndergaard (Brett Thompson, Mike Daugulis) (Powerplay)
43:46 1-4 Karl Beckman (Thomas Søndergaard) (Powerplay)
51:05 2-4 Henrik Nielsen (Ned Lukacevic) (Powerplay)
52:31 3-4 Yannick Vedel (Rasmus Bjerrum)
57:04 3-5 Christoffer Gath (Uassisteret)

Udvisninger:
Odense: 8 x 2 min.
Herlev: 9 x 2 min.

Skudstatistik:
Odense-Herlev 26-18 (9-6, 10-6, 7-6)

701 tilskuere i Ret&Råd Fyn Arena.

Kommende kampe i Odense Isstadion

Seneste nyheder