Intens kamp endte med sejr over Gentofte

af Jonas Kvist Jepsen

Intens kamp endte med sejr over Gentofte

Det blev til en forløsende sejr fredag aften, hvor Gentofte blev besejret med 3-1.

Fredag aften mødte vi et ligaens mest formstærke hold. Og Odense havde desperat brug for point, hvis topholdene skulle holdes i kort snor.

Odense har haft en tendens til at komme hurtigt foran i flere kampe, og det skete også i dag. Efter blot 46 sekunder kunne Yannick Vedel hamre føringsmålet i kassen. En fremragende start på opgøret for Odense.

Det var Odense, der havde teten fra starten af kampen. Aggressiviteten var høj, og det meste af spillet foregik i Gentoftes zone. Sjællænderne bed godt fra sig, og de begyndte at vise det kompakte spil, der gjorde dem utroligt farlige i sidste sæson.

Som perioden skred frem, blev kampen mere jævnbyrdig. Der var store chancer i begge ender, og begge hold havde mange skud på mål. Der blev også spillet disciplineret fra begge hold, og det alt i alt god solid første periode fra begge hold.

Der blev ikke scoret mere i perioden, og dermed 1-0 ved pausen.

Anden periode var lige så tæt og spændende som den første. Kampen begyndte dog at tilte over til Gentoftes fordel. Sjællænderne havde flere skud på mål, og meget af spillet foregik i Odense ende.

Men kampen kunne stadig gå begge veje. Der blev ikke givet ved dørene, og der blev kæmpet om hver eneste puck på hver centimeter af isen. Det langsomt at lugte af en udligning fra Gentofte, og den kom desværre også midtvejs i perioden, hvor Joonas Riekkinen fik sat pucken i nettet.

Status quo midtvejs i perioden, og nu var alle muligheder åbne. Men det var stadig Gentofte, der sad på kampen. Og det begyndte langsomt at trække op til endnu en Gentofte-scoring. Robin Rahm blev i den grad test i Odense-målet, og det var ganske tæt på, at Gentofte satte føringsmålet i kassen. Men Odense-forsvaret stod solidt og havde det fornødne held.

Der blev ikke scoret yderligere i anden periode, som Gentofte dominerede. Skudstatistikken efter anden periode lød på 28-17 til Gentofte, og derfor skulle der andre boller på suppen for Odense i tredje periode, hvis Gentofte skulle besejres.

Begge hold startede en smule forsigtigt ud i tredje periode. Ingen af holdene ville risikere for meget. Efter de to hold havde set hinanden, begyndte Odense at vise tænder. Odense kom længere frem på isen og tog initiativet.

En gylden mulighed opstod, da Gentofte tog en dobbelt udvisning, og dermed en 5-mod-3 situation. Gentoftes mål blev bombarderet, og Odense-spillerne stod nærmest i kø for at skyde pucken i kassen. Efter flere ombæringer lykkedes det endelig at få pucken i nettet til stor forløsning i hele Odense Isstadion. Rasmus Bjerrum stod klar foran mål og fik bragt Odense på 2-1.

Det gav Odense momentum, og blot fire minutter kunne Odense udbygge føringen til 3-1. Sebastian Ehlers sendte pucken afsted fra blå linje, og her stod Henrik Nielsen klar inde foran mål og rette pucken af.

Herfra så Odense sig ikke tilbage. Gentofte pressede på for en reducering, men den kom ikke. Odense holdte føringen hjem, og dermed vi vinder 3-1 til stor forløsning for spillere, trænere og fans.

KAMPEN I TAL

Odense Bulldogs – Gentofte Stars 3-1 (1-0, 0-1, 2-0)
00:46 Yannick Vedel (Sebastian Ehlers)
31:22 Joonas Riekkinen (Ville Järvelainen, Marlo Koponen)
48:45 Rasmus Bjerrum (Søren Nielsen, Sebastian Ehlers) (Powerplay)
52:53 Henrik Nielsen (Sebastian Ehlers)

Udvisninger:
Odense: 1 x 2 min.
Gentofte: 3 x 2 min.

Skudstatistik:
Odense-Gentofte 28-32 (12-15, 5-13, 11-4)

1725 tilskuere i Odense Isstadion.

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Herning Blue FoxKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Herlev EaglesKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Aalborg PiratesKøb billet online

Seneste nyheder