Spillernes tanker forud for SønderjyskE

af Jonas Kvist Jepsen

Spillernes tanker forud for SønderjyskE

Nogle af spillerne lufter deres tanker forud for SønderjyskE-kampen tirsdag aften.

Sebastian Ehlers
– Det bliver en utrolig vigtig kamp for os. Vores mål er at ligge nummer 1, og hvis vi vinder, kommer vi et skridt nærmere. Derfor er alle kampe utrolig vigtige lige nu, og vi må ikke undervurdere nogen, hvilket jeg synes vi gjorde mod Herlev. Det er altid sjovt at spille mod SønderjyskE, og begge hold yder altid lidt ekstra. Derfor skal det nok blive underholdende.

Jacob Johnston
– Vi håber på at komme stærkt tilbage efter vores sidste kamp mod Herlev, hvor vi skuffende tabte kampen i overtid. Vi vil gerne opbygge en ny sejrsstime i morgen. SønderjyskE er sultne efter en sejr, og derfor kan vi ikke tage let på opgaven selvom vi har været gode mod dem i år. Vi ser frem mod kampen og er godt forberedte.

Rasmus Knudsen
– Jeg tænker, at det bliver endnu en svær kamp. SønderjyskE er kommet bedre med på det sidste og har spillet nogle tætte kampe. Jeg tror også, at de er rimelig sultne efter de har tabt de sidste fire kampe. Så jeg er sikker på, at de kommer med 120 kilometer i timen, og det er derfor vigtigt, at vi også er klar fra start,  spiller vores spil og fortsætter med at score på vores chancer. Vi er favoritter og skal have de tre point, så vi har en chance for at komme tilbage på 1. pladsen, hvis Herning taber mandag.

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Herning Blue FoxKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Herlev EaglesKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Aalborg PiratesKøb billet online

Seneste nyheder