Optakt: SønderjyskE – Bulldogs

af Jonas Kvist Jepsen

Optakt: SønderjyskE Bulldogs

I morgen aften møder vi SønderjyskE i en vigtig udebanekamp.

Spillerbussen triller i morgen mod Vojens, hvor vi møder lokalrivalerne fra SønderjyskE. Og der plejer som regel at være tryk på kedlerne i SE Arena , hvor de sønderjyske fans plejer at danne fantastiske rammer til deres hjemmekampe. Derfor forventes en meget svær kamp mod SønderjyskE i morgen aften.

Som det ser ud nu, så stiller vi med fuldt mandskab til kampen i morgen, for første gang i sæsonen. Rasmus Knudsen er tilbage fra sin skade. Og samtidig bliver der arbejdet intenst på Jamie Lewis’ arbejdstilladelse, og meget tyder på, at han når at blive spilleberettiget til kampen i morgen.

Tilgengæld er SønderjyskE i dén grad ramt af skader. Sønderjyderne mangler hele seks spillere i skrivende stund – henholdsvis Derek Damon, Steffen Frank, Anders Førster, Greg Gibson, Kevin Henderson og Rasmus Nielsen.

SønderjyskE’s sæsonstart har været noget svigende. De startede godt i de første kampe, men er på det seneste faldet længere tilbage. De har tabt syv af de sidste otte kampe, så derfor kan der både vente et svækket, men også motiveret SønderjyskE-hold.

Sidste sæson havde Odense et godt greb om sønderjyderne. Af de fem grundspilskampe, blev fire af dem vundet af Odense. Den samlede målscore lød på 15-11.

Vi håber at se så mange Odense-supportere i Vojens som muligt! Der er kampstart kl. 19.30.

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Aalborg PiratesKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Rungsted Seier CapitalKøb billet online
Odense Bulldogs vs. SønderjyskEKøb billet online

Seneste nyheder