Comeback sikrede sejr mod topholdet

af Jonas Kvist Jepsen

Comeback sikrede sejr mod topholdet

Bulldogs leverede et fremragende comeback, da man vendte 0-2 til 4-2 i 3. periode.

Søndag eftermiddag stod den på en svær opgave på udebane mod ligaens tophold fra Herning. Midtjyderne var, inden dagens kamp, ubesejret med syv sejre i syv kampe. Det skulle Odense forsøge at spolere, efter en flot 7-3 sejr i fredags mod de dobbelte danske mestre fra Esbjerg.

Kampen fik ikke nogen køn start for Odense. Efter blot to minutter kunne Toni Kallela bringe Herning foran. Her viste Herning fra start, hvad der ventede resten af kampen. Et solidt og kompakt Herning-forsvar, som er svære at score mod.

Der var ikke mange chancer til Odense i 1. periode. De fleste og største chancer tilfaldt Herning, og stillingen ved pausen kunne sagtens have været 2-0 eller 3-0. Stillingen forblev dog 1-0 til pausen.

I 2. periode kom Odense langsomt bedre med i kampen, og fik tilspillet sig større chancer. Chancerne blev dog aldrig store nok. Herning var svære at åbne op for, og samtidig var det også et meget disciplineret Herning-hold, som ikke tog en eneste udvisning i kampen. I stedet udnyttede Herning huller i Odenses forsvar. Her kunne Riku Pitkänen gøre det til 2-0 for Herning, som også var stillingen efter 2. periode.

Der skulle rettes op på tilværelsen, hvis Odense skulle gøre sig forhåbninger om at få point med hjem fra Herning. Inden 3. periode måtte Herning dog skifte målmand Simon Nielsen ud med Mathias Andersen.

Odense kom mere aggressivt ud til 3. periode, og efter to minutter fik Rasmus Bjerrum reduceret til 2-1. Så fik Odense momentum, og få øjeblikke senere tog Mads Schaarup en flot solotur op igennem Hernings zone, hvor han satte den imellem benene på Mathias Andersen i Herning-målet.

Midtvejs i perioden begyndte Herning så at vise tænder. De bombede og bombede Robin Rahm i Odense-målet. Der lå blot et Herning-mål og lurede i luften. Robin Rahm stod dog solidt i kassen, og pludselig opstod en kontra til Odense. Her stod Anthony Camara klar foran kassen, hvor han satte den sikkert i nettet til 3-2 til Odense. Og kort efter kunne Jacob Johnston så sende et slagskud afsted fra blå linje, hvor han gjorde det til 4-2. Herfra var Odense ikke til at hente. Odense vinder kampen 4-2, og dermed giver Herning deres første nederlag i sæsonen.

Dermed er Odense nu på 3. pladsen, blot ét point efter Herning på 1. pladsen.

KAMPEN I TAL

Herning Blue Fox – Odense Bulldogs 2-4 (1-0, 1-0, 0-4)
02:10 Toni Kallela (Antti Kerälä, Thomas Vilstrup Andersen)
32:18 Riku Pitkänen (Toni Kallela, Antti Kerälä)
41:35 Rasmus Bjerrum (Dale Mitchell, Martin Larsen)
43:48 Mads Schaarup (Anthony Camara, Jacob Johnston)
54:40 Anthony Camara (Søren Nielsen, Mads Schaarup)
56:23 Jacob Johnston (Anthony Camara, Dale Mitchell)

Udvisninger:
Herning: Ingen udvisninger
Odense: 1 x 2 min.

Skudstatistik:
Herning-Odense 36-21 (12-6, 9-6, 15-9)

1736 tilskuere i Kvik Hockey Arena.

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Rødovre Mighty BullsKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Rungsted Seier CapitalKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Herlev EaglesKøb billet online

Seneste nyheder