Optakt: Bulldogs – Pirates

af Jonas Kvist Jepsen

Optakt: Bulldogs Pirates

I morgen går det løs med sæsonpremieren i Metal Ligaen. Vi er klar med optakt til åbningskampen mod Aalborg Pirates.

I morgen kan vi langt om længe igen byde på Metal Liga-hockey i Odense Isstadion. Det sker, når vi møder Aalborg Pirates i åbningskampen, som er en gentagelse fra sidste års premiere, hvor vi ligeledes mødte Aalborg på hjemmebane.

Odense har fået forstærkning fra netop Aalborg. Sebastian Ehlers og Nicolai Eriksen er begge skiftet fra Aalborg, og er nu klar til at give den fuld gas i Bulldogs-trøjen. Samtidig har Aalborg snuppet sidste sæsons Odense-målmand, Tadeas Galansky.

Netop åbningskampen fra sidste år var en jævnbyrdig affære. Kampen endte dog med en 2-1 sejr til Aalborg, og derfor har vi revanche til gode.

På papiret, så har vi med to tophold at gøre her. Det er nemlig nummer 1 og 2 fra grundspillet sidste år, der tørner sammen. De to hold mødte hinanden fem gange sidste sæson, to sejre til Odense og tre til Aalborg.

Det er to hold, der som regel scorer en masse mål. Odense var det mest scorende hold i ligaen sidste år med 143 mål, mens Aalborg scorede 133. Odenses samlede målscore endte på +47, mens Aalborg endte på +39.

Der er altså lagt i kakkelovnen til et brag af en åbningskamp mellem to tophold! Vi håber at se så mange som muligt i hallen i morgen aften. Invitér familie, venner, kolleger, studiekammerater – og hold jeres fredagsfest i Odense Isstadion!

SPAR PENGE PÅ DIN BILLET ONLINE: odensebulldogs.onlinebillet.dk

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Frederikshavn White HawksKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Esbjerg EnergyKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Gentofte StarsKøb billet online

Seneste nyheder