True og Jakobsen forlænger samarbejdet med Bulldogs

af Jonas Kvist Jepsen

True og Jakobsen forlænger samarbejdet med Bulldogs

Bulldogs forlænger samarbejdet med assistenttræner Mads True og fysisk træner Søren Jakobsen.

Odense Bulldogs har forlænget kontrakterne med to vigtige dele af staben, nemlig med assistenttræner Mads True og fysisk træner Søren Jakobsen.

Mads True er en vaskeægte Bulldogs-legende, der for første gang blev en del af holdet i 1990. Siden 2013 har han så fungeret som assistenttræner, og nu tager han yderligere et år på holdet.

– Jeg har valgt at forlænge, da jeg er rigtig glad for at være her. Odense betyder alt for mig. Jeg er godt nok ikke fra klubben oprindeligt, men Odense er gået hen og blevet min hjerteklub, så jeg vil gøre alt for klubben, siger Mads True.

Fysisk træner, Søren Jakobsen, har også været tilknyttet klubben i mange år. Her har hans fornemmeste opgave været, at få spillerne i god fysisk form. Søren også glad for at kunne fortsætte samarbejdet med Odense i yderligere to år.

– Odense er godt sted for mig at være. Jeg er glade for gutterne, og jeg kan mærke de også er glade for mig. Så jeg er glad for at kunne forlænge med to år. Odense betyder rigtig meget for mig, og vi skal forhåbentlig snart have guldhjelmene på vores spillere, siger Søren Jakobsen.

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Hvidovre FightersKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Esbjerg EnergyKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Rødovre Mighty BullsKøb billet online

Seneste nyheder