Motionscamp 2017

af Thomas Nielsen

Motionscamp 2017

Odense IK har netop gennemført 5 dages Motionscamp i uge 32.

– af Anders Holst

33 spillere var meldt på, og vi måtte afvise 8 – 10 spillere, som også ville være med. Gruppen dækkede 40 til 0,5 års ishockeyerfaring, men humøret og nysgerrigheden var i top.

I løbet af ugen stødte deltagerne på en række forskellige emner:

Skøjteløb
Puckkontrol
Pasninger
Skud
Nærkampsspil
Kamp fredag

Instruktører var Torben Benjaminsen, René Baltzer Matzen og Anders Holst. Nicolai Heine havde et øje på målmændene og Tina lavede yoga med en stor del af gruppen torsdag aften.

OIK håber, at vi kan vende tilbage med et lignende arrangement senere i denne sæson. Vi vil gerne takke  spillerne for den store opbakning.

Allerede søndag den 20.08. indleder OIK Voksen Nybegynder den nye sæson. De andre motionshold når ligeledes at begynde i ugen op til. Hvis du har lyst til at prøve kræfter med ishockey, så er dørene åbne for nye spillere fra 16 år og op. Du kan leje udstyr hos os og forudgående erfaring eller kendskab til sporten er ikke et krav. Besøg Facebook gruppen OIK Voksen Nybegynder, hvor du melder dig på træning og kan stille spørgsmål etc.

Vel mødt til ny spændende sæson!

Seneste nyheder