Stærk canadisk back klar for Bulldogs

af Jonas Kvist Jepsen

Stærk canadisk back klar for Bulldogs

Odense Bulldogs har skrevet kontrakt med 29-årige Jacob Johnston.

Endnu en vigtig brik i puslespillet til 2017/18-sæsonen er faldet på plads. Bulldogs har hentet den 29-årige back Jacob Johnston, der bliver den fjerde canadier på holdet. Johnston skifter fra britisk hockey, hvor han var kaptajn i Edinburgh Capitals.

Tidligere har Jacob Johnston spillet i nordamerikanske ligaer som AHL, ECHL og CIS. Nu venter der så et år i den danske liga og Odense Bulldogs.

– Da jeg spillede i Storbritannien, hørte jeg en masse gode ting om den danske liga. Og da jeg fik muligheden for at skrive under med Odense, skyndte jeg mig at takke ja, siger Jacob Johnston.

– I Danmark er det meget teknisk og hurtig hockey, og det føler jeg passer godt til mit spil. Jeg tror jeg kan bidrage med en masse til Odense og forhåbentlig kan vi nå langt i år, uddyber han.

Formand Henrik Benjaminsen udtaler:

– Vi har været på udkig efter at styrke toppen og bredden af vores defensiv. Med signingen af Jacob, har vi fundet den helt rette mand til det. Han er en spillende back der bliver en vigtig brik i vores powerplay, men samtidig så er han også stærk i defensiven. Han er en leder både på og udenfor isen og er et godt bud på en bærer af et A eller C på trøjen i den kommende sæson.

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Aalborg PiratesKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Rungsted Seier CapitalKøb billet online
Odense Bulldogs vs. SønderjyskEKøb billet online

Seneste nyheder