Ishockey og alsidig kost

af Thomas Nielsen

Ishockey og alsidig kost

-om gode vaner, god viden og god mad.

– af Anders Holst

Odense Sommerhockeyskole har i flere omgange haft undervisning omkring ernæring for alle aldersgrupper på vores camp. Dels fordi vi ser en udfordring for ishockeyspillere i alle aldersgrupper med at matche et aktivt liv med nogle af de faktorer, som forskning viser har effekt på sportslige præstationer: kost, søvn, skole, socialt liv.

Derfor tager vi igen i år fat i en vigtig del af ishockeyspillerens mulighed for at præstere: det du spiser! Og igen har vi allieret os med Mette Lilliendahl, som kom og underviste sidste år i uge 31.

Vi har fanget Mette til en kort snak om, hvorfor det er værd at bruge tid på ernæring. Men først får hun lov til at præsentere sig selv:

Mit navn er Mette Lilliendahl, jeg er indehaver af Odense Sundhedshus, hvor jeg kostvejleder og diætbehandler børn og voksne primært inden for vægttab, sunde vaner og kost i forbindelse med træning/sportsernæring.

Når jeg i mit daglige arbejde vejleder børn og unge, er det vigtigt at forældrene deltager og hjælper med at få indført de nye vaner. Uanset om målet med vejledningerne er sundere vaner, vægttab eller kost i forbindelse med træning, har jeg for øje, at der skal være opbakning fra forældrene, da det ikke er en opgave det enkelte barn kan løfte alene.

De vaner, gode som dårlige, børn og unge har, er i de fleste tilfælde nogle de har med hjemmefra. De bliver altså påvirket af, hvilke vaner der er i familien. Det betyder, at de nye og sundere vaner også starter med en ændring i familien, og ikke kun med en ændring hos det enkelte barn.

Du kan læse mere om mig, min uddannelse og mit arbejde via dette link: http://www.odense-sundhedshus.dk/om-mig/

Hører et oplæg om kost til på en ishockeyskole eller anden sportscamp?

”Det synes jeg i allerhøjeste grad at det gør. Præstation, restitution og sportslig udvikling handler i høj grad om, hvad den enkelte udøver/spiller spiser og drikker. Det du spiser og drikker er kroppens brændstof, og kroppen fungerer ikke bedre end det brændstof der bliver fyldt på.  I forbindelse med sport er der 3 ”knapper” du kan skrue på: træning, restitution og kost, hvor de 3 punkter har lige stor betydning for din præstation og udvikling. Mange fokuserer udelukkende på træningen. Hvis du ikke præsterer godt nok må du træne mere, hårdere og oftere. Men, den manglende præstation og udvikling kan i mange tilfælde findes i en mangelfuld kost og/eller ved for lidt og for dårlig restitution.

Du har svaret delvist på det; er det du spiser vigtigt for din præstation i idræt?Du kan yde mere og i længere tid, hvis du spiser den rigtige mad, i de rette mængder og på de rigtige tidspunkter. Så ja, maden har en rigtig STOR betydning for præstationer i forbindelse med idræt.”

Kan vi voksne forvente at børn fra 9-10 års alderen er bevidste om det de spiser, og hvorledes det påvirker dem? ”Børn i denne alder kan sagtens lære, hvilken påvirkning kosten har på kroppen. Men for at det bliver indført i hverdagen kræver det, at forældrene er med på sidelinjen. Det er for stor en opgave for et 9-10-årigt barn, at skulle ændre vaner og tage de sunde valg på egen hånd.”

Er kosten en vigtig medspiller for de ishockeyteenagere, som gerne vil tage muskler på, og som træner struktureret og træner meget.Som beskrevet i ovenstående, spiller både kost, træning og restitution en vigtig rolle hos sportsudøvere, og derfor også i muskeløgning. Det er altså ikke nok, at træne meget og tage store mængder proteintilskud, hvis du gerne vil øge din muskelmasse. Du får bedre resultater (og færre skader) ved at træne tilpas samt at spise almindelig sund og varieret mad i de rigtige mængder, hvor du får dækket dit behov for protein, kulhydrat og fedt samt vitaminer og mineraler. Derudover skal du væbne dig med tålmodighed, muskeløgning tager tid.”

Har du et bud på en hjemmeside eller facebookside, som giver info om kost, og som er bygget på veldokumenterede undersøgelser og kilder?Et rigtig godt sted at starte er på hjemmesiden Alt om kost.www.altomkost.dk  Her finder du kun veldokumenteret og evidensbaseret viden. Hvis du følger de anbefalinger du får om kost på denne side, er du rigtig godt klædt på, da det giver dig en god basisviden om kost og sundhed. Hvis dette ikke er nok for dig, eller du gerne vil have noget som, som er beregnet og tilpasset præcist til dig, kræver det, at du får hjælp af en ernæringsprofessionel.”

Vi takker Mette for svarene og glæder os til at møde hende igen i uge 31. Sandsynligvis bliver det tirsdag, og der er bestemt plads til at forældre kan komme og sidde på bagerste række i undervisningslokalet.

Seneste nyheder