
af Thomas Nielsen
Bronzekampe: Medaljerne skal fordeles
Odense Bulldogs runder sæsonen af med en bronzefinale bedst af to kampe. Den første kamp i aften i Danmarks nordligste skøjtehal.
Der er medaljer på højkant henover de to næste kampe. I aften sætter Bulldogs-ekspressen kurs mod Scanel Hockey Arena, hvor første kamp af to spilles om årets bronzemedaljer. Det afgørende returmøde er i morgen lørdag klokken 15.00 i Odense Isstadion.
Det er i sagens natur to mandskaber, der kom skuffede ud af semifinalerne – men omvendt med lysten til at slutte godt af, sætte det rigtige punktum for sæsonen og trods alt køre medaljer i hus.
Det seneste års tid har Bulldogs præsteret stærkt oppe i Danmarks nordligste skøjtehal, hvor pokaltriumfen for eksempel blev kørt i hus for 14 måneder siden. I aften venter nye muligheder – der er kampstart 19.30.
Seneste nyheder

Mike Daugulis vender tilbage
Efter to sæsoners fravær vender Mike Daugulis tilbage til Odense Bulldogs. Derudover bliver Frederik Benjaminsen tilknyttet førsteholdet.

Bulldogs’ fremtid planlægges
En sund forretning skal skabe basis for sportslig succes.