Bulldogs skal snøre sækken

af Odense Bulldogs

Bulldogs skal snøre sækken

Med en 3-0-føring i bagagen går turen igen i aften til Saxo Bank Arena - forhåbentlig for sidste gang i denne sæson.

Odense Bulldogs har, via benhård fight og formatet til at slå til, når det gælder, tilspillet sig en solid 3-0-føring i kvartfinaleserien bedst af syv kampe mod Rungsted Seier Capital.

Derfor er der mulighed for at lukke og slukke, når fjerde kamp i aften spilles i Saxo Bank Arena i Hørsholm. Det er naturligvis ambitionen, for selvom holdet nyder at spille hjemme (et nederlag vil være lig med søndagshockey i Odense Isstadion), så vil en friweekend være særdeles velkommen i et opslidende slutspil.

Rungsted-holdet har imidlertid ikke vist sig tegn på, at de vil give sig uden kamp. Tværtimod har Björn Hellkvists tropper udvist stor moral og flot spil igennem serien, men de afgørende marginaler er udeblevet. Kommaerne skulle ikke have været sat meget anderledes, før at serien havde været anderledes åben.

Nu har Bulldogs imidlertid den første matchpuck af flere – og hvorfor ikke bare eksekvere denne i første hug. Truppens moral er høj ovenpå en række gode sejre, og det kommer forhåbentlig igen til udtryk denne fredag aften.

Der er kampstart klokken 19.30.

Kommende kampe i Odense Isstadion

Seneste nyheder

Oplevelser og god forretning

Er du interesseret i et stærkt netværk og gode oplevelser, så bliv sponsor i Bulldogs Odense.

Kontakt os i dag!