Back-to-back i vente mod Herning

af Thomas Nielsen

Back-to-back i vente mod Herning

Blot en håndfuld grundspilskampe resterer. To af disse spilles fredag og lørdag hhv. ude og hjemme mod Herning Blue Fox.

Slutspilsstarten er nu blot 14 dage væk. På kampprogrammet resterer nu blot fem grundspilskampe, og to af disse afvikles henover de kommende par døgn – og begge mod Herning Blue Fox.

På dette tidspunkt af hockeykalenderen tager kampene mere og mere til i betydning, og på mange måder er slutspillet reelt startet. I hvert fald gælder det om at sikre et godt afsæt til de afgørende kampe, der venter fra marts og fremefter.

Fredagens udekamp i Herning – og lørdagens hjemmekamp med modsat fortegn – vil give gode indikationer på de respektive holds status lige nu. Og endnu et krydderi er, at de to hold godt kan tænkes at mødes allerede i kvartfinalen.

Spændende perspektiver og to interessante kampe i vente. Kampstart klokken 19.30 i aften i Kvik Hockey Arena, mens det er Odense Isstadions tur nøjagtig 24 timer senere.

Kommende kampe i Odense Isstadion

Seneste nyheder

Oplevelser og god forretning

Er du interesseret i et stærkt netværk og gode oplevelser, så bliv sponsor i Bulldogs Odense.

Kontakt os i dag!