All-Star forward vender tilbage

af Thomas Nielsen

All-Star forward vender tilbage

Forrige sæsons Bulldogs-topscorer Rob Ricci vender tilbage til Odense efter afstikkere til Sverige og Herning.

Det er med stor glæde, at vi nu kan byde en tidligere Bulldogs-profil velkommen tilbage i folden. Canadiske Rob Ricci har således indgået en kontrakt med Odense Bulldogs for den kommende sæson.

28-årige Ricci var stærkt medvirkende til, at guldjagten i forrige sæson var millimeter fra at lykkes. Undervejs erobrede den spilintelligente forward med de skarpe skud Bulldogs-hjerter i hobetal med sine mange matchvindende mål.

Nu vender han tilbage i fynske farver og tager hul på en ny mission mod mesterskabet.

– Jeg glæder mig virkelig til at komme tilbage til Odense. Mit første ophold var en virkelig god oplevelse både på og udenfor isen. Organisationen er stærk og holdet har høstet noget værdifuld slutspilserfaring de seneste år.

– Jeg ser frem til at komme tilbage og hjælpe holdet med at dyste om mesterskabet. Det er spændende at se, hvem holdet ellers skriver med denne sommer, men jeg er sikker på, at næste sæson bliver god og jeg kan dårligt vente til vi når august, udtaler Rob Ricci, der tegnede sig for hele 33 scoringer og 65 point i 54 kampe under sit første ophold.

Rob Ricci er den første udlænding på holdkortet til den kommende sæson, men flere vil følge de kommende dage.

– Hele organisationen er glade for, at dette er lykkes, for Rob gjorde det fantastisk for os i forrige sæson. Det kunne desværre ikke lade sig gøre at hente ham hjem fra Sverige i sidste sæson pga. udlændingeloftet – derfor er det bare ekstra glædeligt, at have ham på holdkortet til den kommende sæson. Rob er en ‘goalgetter’, vi kender hinanden ud og ind og vi ser det som et perfekt match, udtaler direktør i Bulldogs Odense ApS, Thomas Andreasen.

Den nærmeste fremtid byder for Riccis vedkommende på et bryllup med sin udkårne Danielle, og han ankommer derfor som en gift mand med sin bedre halvdel, når den nye sæson starter op omkring 1. august.

Kommende kampe i Bryggeriet Vestfyens Arena
Odense Bulldogs vs. TBAKøb billet online

Seneste nyheder