Landsholdslækkerier i verdensklasse til Odense

af Thomas Nielsen

Landsholdslækkerier i verdensklasse til Odense

Torsdag den 4. april klokken 19.30 tester de danske landsholdsløver VM-formen mod finske verdensstjerner.

Der bliver fornemt besøg i ugen efter påske, hvor vi kan præsentere landsholdsishockey i topklasse. Finland, der er nummer to på verdensranglisten og i sidste sæson nåede frem til VM-semifinalerne på egen is, slår vejen forbi midt i deres VM-forberedelser og møder de danske landsholdshelte.

– Jeg er meget glad for at vi, i samarbejde med Udvikling Fyn og Odense Idrætspark, igen kan få landsholdet og en topnation som Finland til odense. Vi nyder at have landsholdet på besøg og vi håber, forhåbentlig med mange tilskuere på lægterne, at medvirke til en god kulisse for de danske landsholdsløver, hvis præstationer vi alle kan være stolte af, udtaler Thomas Andreasen, direktør i Bulldogs Odense ApS.

– Jeg er stolt over, at vi kan tiltrække så stærk en modstander til landskamp i Odense i form af en topnation som Finland og jeg glæder mig til at præsentere fynboerne for ishockey i absolut topklasse, udtaler eventchef i Udvikling Fyn, Erik Juhl Mogensen

Finnerne kom også på besøg i Odense for tre år siden, hvor en vis askesky var ved at komme på tværs. I år holder de islandske vulkaner sig forhåbentlig i ro, således at de to A-nationer kan byde hinanden på optimal forberedelse frem mod VM-slutrunden.

– Om godt to måneder begynder ishockey-VM i Sverige/Finland, og opgaven for vores spillere er klar: Vi skal have revanche mod Hviderusland og Slovenien, som vi tabte til i OL-kvalifikationen, og som begge er med i vores pulje i Stockholm. Men det gør selvfølgelig heller ikke noget, hvis vi kan tage point fra de andre hold i puljen, som tæller bl.a. Canada og Sverige, siger DIU’s direktør, Enver Hansen.

– Og vi forbereder os bedst muligt til VM ved at spille landskampe mod bl.a. Finland, som altså er nr. to i verden. Der er derfor garanti for verdensklasseishockey i Odense, når det finske landshold kommer forbi den 4. april, og vi håber at det kyndige ishockeypublikum i Odense vil møde op og støtte vores drenge op til VM, slutter Enver Hansen.

Kampen spilles som nævnt torsdag den 4. april med kampstart klokken 19.30. VM-slutrunden skydes i gang den 3. maj og finder for andet år i træk sted i svenske Stockholm og finske Helsinki.

 

diulogo-200pixelsskewed[1][1]

 

_Udvikling Fyn logo_Opdateret

Kommende kampe i Odense Isstadion
Odense Bulldogs vs. Esbjerg EnergyKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Rungsted Seier CapitalKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Aalborg PiratesKøb billet online

Seneste nyheder