Rutineret dansker forstærker Bulldogs

af Thomas Nielsen

Rutineret dansker forstærker Bulldogs

26-årige Esben Nielsen skifter hjembyen Esbjerg ud med en kontrakt for resten af sæsonen med Odense Bulldogs.

Ugens anden forstærkning faldt på plads sent i går aftes. Her nåede Odense Bulldogs til enighed med Esben Nielsen om en aftale for resten af sæsonen.

- Muligheden for at hente Esben åbnede sig, og så slog vi til. Han har prøvet en masse før, og så er det positivt at han både kan spille center og wing, hvilket styrker vores bredde på holdet yderligere. Han kender en del på holdet allerede, og vi tror at han hurtigt vil falde til, udtaler cheftræner Pär Johansson.

Den 171 centimeter høje vestjyde ligadebuterede for barndomsklubben Esbjerg for hele 10 år siden, men sagde sin kontrakt op med EfB’erne i sidste uge. I mellemtiden har han haft en afstikker fra Vestkysten til Vestegnen, hvor han i fire sæsoner spillede i henholdsvis Herlev og Rødovre.

- Jeg glæder mig til at komme i gang igen, og er glad for at Bulldogs har givet mig muligheden, udtaler Esben Nielsen, der fungerede som assisterende kaptajn i EfB.

- Helt fra lille har jeg egentlig haft et ønske om at spille i Odense. Det virker som om, at der er en rigtig god atmosfære, og det er selvfølgelig et ekstra plus, at jeg i forvejen kender alle Esbjerg-drengene og Morten Andreasen, som jeg spillede med i Rødovre. Jeg er sikker på, at jeg nok skal falde hurtigt ind på holdet, og håber at slutte sæsonen af positivt.

Esben Nielsen ankommer til Odense i dag, og har sin første træning i eftermiddag, når Odense Bulldogs går på is klokken 16.45.

Han ventes at debutere, når det på lørdag gælder en udekamp i Rødovre, og dermed lægge oveni de 332 danske ligakampe, som det hidtil er blevet til.

Kontrakten er naturligvis betinget af den obligatoriske godkendelse fra DIU’s Licensudvalg.

Billede venligst lånt af www.efb.dk

Kommende kampe i Bryggeriet Vestfyens Arena
Odense Bulldogs vs. Hamburg FreezersKøb billet online

Seneste nyheder