af Søren Kottal
Hersby inde, Gotto ude
Aftenens kamp mod Frederikshavn White Hawks byder på en lille rokade på backsiden.
I de døende minutter i Rødovre forleden mistede Bulldogs ikke blot sejren, men også backprofilen Tyler Gotto, som blev ramt af et skud. Resultat: En brækket finger, som holder ham ude de næste tre ugers tid.
Den stærke canadier har markeret sig blandt ligaens dygtigste backer. Udover at have produceret et point i snit pr. kamp, og dermed fører backlisten for hele ligaen, har han været yderst solid i egen zone.
Det gør timingen bag gårsdagens signing af landsholdsbacken Philip Hersby endnu bedre, for hvor Gotto midlertidigt går ud, er VM-spilleren allerede nu klar til at gå ind. 27-årige Hersby jagter personlig oprejsning efter en mindre succesfuld tid i svenske Tingsryd, hvor tingene aldrig kom til at glide for backen, der både har store defensive og offensive kompetencer. Hans Bulldogs-debut bliver interessant at følge i aften.
Vi tager nu hul på slutspurten i grundspillet, hvor der inden aftenens kamp blot resterer seks kampe. Vigtige point står på højkant og kampe om placeringerne i henholdsvis top-4 og mellem nummer fem og otte skal udkæmpes, inden slutspillets start om en lille måneds tid. Det medfører også nye psykologiske aspekter, idet vendelboerne fx er en mulig kvartfinalemodstander.
De indbyrdes kampe mod Frederikshavn White Hawks er i denne sæson faldet ud i fynsk favør med foreløbige 3-1 i kampe. Begge kampe i nord er vundet af Bulldogs, mens vendelboerne har snuppet den ene af kampene i Bryggeriet Vestfyen Arena. I aften gælder det femte og foreløbig sidste dyst i denne sæson.
Bulldogs-truppen
31. Nicklas Dabbagh
34. Ervins Mustukovs
2. Philip Hersby (midlertidigt nummer inden 84 er klar)
4. Rasmus Lyø
5. Claus Eriksen
6. Mads Jespersen
10. Andreas Sundin
12. Mads True (A)
13. Mikkel Ankjær Nielsen
18. Anders Feddersen
20. Morten Andreasen
21. Ólafur Gunnarsson
22. Maxime Moisand
23. Søren Pedersen
24. Olof Mårs
25. Mads Schaarup
26. Michael Eskesen (C)
27. Rob Ricci
28. Martin Larsen
33. Morten Smedegaard
38. Mathias Thinnesen
Seneste nyheder
Svensk angrebsprofil forlænger
På tærsklen til sin 30-års fødselsdag har Rasmus Ericsson forlænget sin aftale med Odense Bulldogs.
Bulldogs-angribere skifter klub
Morten Smedegaard og Mikkel Ankjær Nielsen har fundet nye isflader den kommende sæson.