Gotto får det sidste A

af Søren Kottal

Gotto får det sidste A

Odense Bulldogs har nu udpeget den sidste assisterende kaptajn.

Som tidligere udmeldt har Michael Eskesen overtaget kaptajnhvervet med Mads True som assisterende. Nu er det sidste bogstav uddelt, og det er gået til canadiske Tyler Gotto, som dermed indgår som sidste led i kaptajnteamet.

- Vi har haft en proces her i starten, hvor vi har ventet med at udpege den sidste, for at se alle de nye rigtigt an. Vi ville gerne have en af importerne i den rolle og samtidig en af de nye med i kaptajnteamet for også at bringe noget nyt. Det valg faldt på Tyler, udtaler cheftræner Pär Johansson.

- Han gør alle de små ting rigtigt på og udenfor isen. Han kommer godt ud af det med alle, han er ambitiøs og vil fremfor alt vinde, forklarer Bulldogs-bossen.

Den canadiske back har produceret et mål og fire assister i de første seks kampe, og er, som de øvrige nytilkomne i øvrigt, gledet gnidningsfrit ind i truppen siden ankomsten for snart to måneder siden.

Kommende kampe i Bryggeriet Vestfyens Arena
Odense Bulldogs vs. Unibet Stars GentofteKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Aalborg PiratesKøb billet online
Odense Bulldogs vs. Herning Blue FoxKøb billet online

Seneste nyheder